Canadisk Gyldenris (Solidago canadensis) & Sildig Gyldenris (Solidago gigantea)

Baggrund og udbredelse    Livscyklus    Bekæmpelsesmetoder

Canadisk Gyldenris og Sildig Gyldenris er stauder og hører til kurvblomstfamilien (Asteraceae), som danner tætte bestande med mange små, gule kurve i store toppe. I alt kan der være 10.000 blomster pr. plante. De to arter af Gyldenris ligner hinanden meget, men kan skelnes ved, at Canadisk Gyldenris har en håret stængel og kurve på ca. 3 mm i diameter, mens Sildig Gyldenris har glat stængel og kurve på ca. 7 mm i diameter.
Canadisk Gyldenris bliver 0,6-1,2 m høj, mens Sildig Gyldenris bliver 0,6-2 m høj, begge arter blomstrer fra juli til oktober. Bladene er smalle, spredte, lancetformet, og svagt håret på undersiden (Sildig Gyldenris har glatte bladundersider og ofte blådugget stængel).
Både Sildig – og Canadisk Gyldenris har en allelopatisk effekt, der reducerer spireevnen hos andre planters frø, der befinder sig i nærheden af planten.

Baggrund og udbredelse:  Arterne blev bragt til Europa fra Nordamerika, og det første kendskab til dem er fra England i 1645. Planterne er først registreret i Danmark i 1866.
Sildig Gyldenris er den mest almindeligt forekommende af de to arter i Danmark. Arterne findes stort set i alle naturtyper, både i moser, enge og mere eller mindre tør braklagt jord. Meget typisk findes de og spredes fra haver, skovkanter, og optræder i store grupper langs vejkanter og lignende menneskeskabte biotoper.


Livscyklus: Begge planter spredes med frø, men kan også spredes vegetativt med små stykker af rodstænglen, der kan danne helt nye planter. Langs store veje er det sandsynligvis trafikken, som er ansvarlig for meget af spredningen af de lette frø med fnok. En bestand af Gyldenris kan danne op til 300 skud pr. m2, og med en produktion på op til 10.000 frø pr. skud, giver det arten fantastisk gode vilkår for let spredning.

Bekæmpelsesmetoder:

Slåning: Forsøg med slåning har vist, at en enkelt slåning omkring Sankt Hans er nok til at begrænse genvækst og blomstring, og at græs- og urtevegetationen kan konkurrere med Gyldenris. Slåning i oktober lader derimod til at have en fremmende effekt på begge arter. Slåning i maj og august, med efterfølgende såning af en blanding af græsser og urter, giver en kraftig reduktion i tætheden af nye skud fra Gyldenris. Denne metode bør foretages igennem en årrække.

Afdækning: Afdækning med sort, lystæt plast efter slåning kan også benyttes, men dette kvæler også alt andet vegetation.

Optrækning: Nyspirede planter kan rykkes op, da de kun består af et enkelt skud. Året efter er planten begyndt at danne rodstængel, men kan stadig relativt nemt rykkes op.

Opgravning: Gyldenris kan også bekæmpes ved opgravning, men dette kræver at man får alle rodstængler med op, da bare enkelte efterladte stykker kan skyde og genetablere en bestand.

Græsning: Gyldenris bliver ikke ædt af hverken heste, får eller kvæg, hvis der er andet at æde. Planten kan svækkes en smule af tråd og nedtrampning fra husdyr, men generelt vil afgræsning gavne Gyldenris, da dens konkurrenter bliver ædt.
Gyldenris ser ikke ud til at kunne etablere sig på arealer med et normalt græsningstryk, så græsning er med til at forebygge, at nye frøplanter kan spire frem.

plant

Vi støtter

 

WWF logo
København-Zoo-logo-2012

 

 

SÅDAN BEKÆMPER CARE4NATURE GYLDENRIS:

Gyldenris er relativt nemme at udrydde via slåning. Care4Nature bekæmper Gyldenris effektivt ved at slå dem årligt omkring Sankt Hans og i løbet af en kort årrække kan man forvente at de er udryddet.

 

Ring til os på 28 10 21 88 for et uforpligtende tilbud om hvordan vi kan hjælpe dig med at udrydde dine Canadisk- og Sildig Gyldenris!

 

Cookie politik

Ved at browse denne side, accepterer du vores Cookie politik Læs mere