glansbladet-hag

Glansbladet Hæg (Prunus serotina)

Baggrund og udbredelse Livscylus Bekæmpelsesmetoder

Glansbladet Hæg (Prunus serotina) hører til rosenfamilien (Rosaceae), og er et mellemstort, 2-6 m højt, løvfældende træ med en uregelmæssig, opstigende vækstform, og minder lidt om et kirsebærtræ. Unge træer er brede og busk-agtige. Barken har først en rødbrun lysside og en grøn skyggeside. Senere bliver barken gråviolet, men snart skaller den af i smalle strimler. Ældre bark er rødbrun og furet. Træet har spredte, kegleformede og spidse knopper i grønne og brune farver.

Bladene er 4-12 cm, næsten læderagtige, ægformede-lancetformede, kort tilspidsede, på oversiden glinsende mørkegrønne, fint savtakkede med fremadrettede tænder, med ca. 15 utydelige sidestrenge. Undersidens midtribbe tæt brunhåret mod basis. Blomster i tætte, oprette klaser, hvide, velduftende. Blomsterstilke 3-7 mm, kronblade 3-4,5 mm, runde. Høstfarven er gul. Rodnettet er kraftigt og dybtgående.

Frugterne er giftige og bitre, og blade, bark og kviste indeholder blåsyre (cyanide glycoside) og dyr der spiser de visne blade kan blive syge og dø.

Baggrund og udbredelse: Glansbladet Hæg blev indført fra det nordøstlige Nordamerika til Danmark i 1800-tallet som prydplante. Senere blev den brugt i læhegn og i skove, samt som ammetræ i plantager, og er især udplantet i Vestjylland. Det frarådes dog og anbefales at man hellere vælger hjemmehørende arter til udplantning. Glansbladet Hæg er nøjsom, trives på tør sandbund og tåler stærk vind og tørke. Den vokser bl.a. i læhegn, lysåbne skove, på heder, overdrev, i krat og fyrretræsplantager.

Livscyklus: Glansbladet Hæg formerer sig ved 8-10 mm store stenfrugter og rodskud. Blomstringen foregår i maj-juni.

Bekæmpelsesmetoder:

Slåning: Da Glansbladet Hæg nemt skyder fra stød efter slåning, kan man med fordel fræse planten i stedet. Dette vil ofte få planten til at dø pga. udtørring. Fortsættes slåningen/fræsningen hen over vækstsæsonen, forsvinder planten. Afsavede grene og stammer skal fjernes efter slåning/fræsning, da de kan slå rod og gro igen hvis de efterlades på jorden.

På Rømø er der gode erfaringer med at drysse salt på nye skud.

Engangsindgreb som f.eks. fældning af Glansbladet Hæg kan efterfølges af kontinuerlig pleje i form af græsning eller slåning en gang hvert år.

Ringning: Skud fra stød forhindres ved at bekæmpe Glansbladet Hæg via ringning. Denne metode består i at skrælle barken af træet i en bred ring rundt om stammen, hvilket forhindrer træet i at sende næring fra kronen ned til rødderne og dermed langsomt ”udsulter” træet.

”Skærmkapning”: ”Skærmkapning” fjerner blomsterklaserne for at forhindre frøproduktionen. Dette vil forhindre at fuglene spiser frugterne fra træet, og spreder frøene via deres afføring. Men det forhindrer ikke træet i at sprede sig med rodskud.

Skygning: Mange af frøene falder lige under moderplanten. Det kan man udnytte i bekæmpelsen ved simpelthen, at lade moderplanten skygge så mange som muligt af de nye planter ihjel. Man kan desuden supplere med slåning, så man får tømt frøbanken.

Påsmøring: Stød og unge planter kan smøres med glyphosat for at forhindre genvækst. Desuden kan biologisk bekæmpelse med den sygdomsfremkaldende svamp Chondrostereum purpureum også forhindre genvækst. Svampen er naturligt forekommende i Danmark, og smøres på stødene i et substrat, der både forhindrer at svampen udtørrer og sørger for optimale vækstbetingelser for den.

Oprykning: Oprykning af småplanter ved håndkraft er arbejdskrævende og dyrt, men meget effektivt. Denne metode er mest velegnet til spredte bestande. For at sikre at oprykningen får en langsigtet effekt, er det vigtigt at sikre at der ikke er frøkilder i nærheden.

Opgravning: Opgravning er dyrt og tidskrævende pga. plantens kraftige rodnet. Efter opgravning kan små rodstumper genspire, frø der ligger i jorden vil også kunne spire. Bekæmpelsen skal derfor gentages indtil der ikke forekommer nye skud fra rødderne eller nyspirede planter.

Afgræsning: Kvæg, kronvildt og får æder tilsyneladende gerne Glansbladet Hæg. Effekten af græsning er dog uvis, da Hæg kan skyde igen fra stødene. Erfaringer viser dog, at græsning kan holde Glansbladet Hæg i skak

Skov- og naturstyrelsen, Vestjylland anvender kvæg og får enkelte steder i plantagerne og her forsvinder Glansbladet Hæg langsomt. På hede og engarealer kan græsning tilsyneladende holde planten i skak, men ikke udrydde den.

Da Glansbladet Hæg indeholder små mængder blåsyre, er der internationalt rapporteret om forgiftning af kvæg - det er især de visne blade, der er giftige.

 

plant
 

SÅDAN BEKÆMPER VI GLANSBLADET HÆG:

Glansbladet Hæg skyder nemt fra stød og afsavede stammer, derfor er det først og fremmest vigtigt at forhindre dette. Care4Nature udrydder Glansbladet Hæg ved en kombination af optræk med kæder og håndkraft, samt ringning og gentagende nedskæring/slåning af genvækst. Afsavede grene og stammer fjernes, så genskydning forhindres.

 

Ring til os på 28 10 21 88 for et uforpligtende tilbud om hvordan vi kan hjælpe dig med at udrydde dine Glansbladet Hæg!

 

 

Vi støtter

 

WWF logo
København-Zoo-logo-2012

 

Cookie politik

Ved at browse denne side, accepterer du vores Cookie politik Læs mere