gyvel

Gyvel (Cytisus scoparius)

Baggrund og udbredelse    Livscyklus    Bekæmpelsesmetoder

Gyvel (Cytisus scoparius) tilhører Ærteblomst-familien (Fabaceae) (kendes også under syno-nymet Sarothamnus scoparius). Det er en 40-200 cm høj busk med femkantede, grønne, tornløse grene, og ris-agtig vækst. De gule ærteblomster er 16-18 mm lange og sidder 1-2 blomster på ca. 2 cm lange stilke fra bladhjørner. De øvre løvblade er udelte, de nedre blade 3-koblede med lan-cetformede småblade. Frøene er meget giftige, mens bladene er svagt giftige for mennesker. Gy-vel har symbiose med kvælstoffikserende knoldbakterier, og dette gør at den gøder jorden og dermed kan vokse i meget næringsfattige jorde. Denne ændring af jordens næringsstofindhold bevirker, at den udkonkurrerer nøjsomme arter og hæmmer reetableringen af den oprindelige vegetation i områder, der er blevet ryddet for Gyvel.

Baggrund og udbredelse: Der er udbredt uenighed om den danske Gyvels oprindelse, om den er vild, oprindelig eller invasiv. Videnskabelige undersøgelser peger dog på, at Gyvel har eksi-steret naturligt i den danske natur i årtusinder. Grunden til at planten i dag anses flere steder som invasiv er, at den de sidste 10-20 år har bredt sig som store monokulturer i visse områder f.eks. på heder og langs vejstrækninger. Det skyldes at vi har fået et markant mildere vintervejr, som har reduceret Gyvels dødelighed og øget frøsætningen. En medvirkende årsag er en generel re-duceret græsning i hele landet, både fra harer og husdyr. Gyvel vokser på tør, mager sandbund, bl.a. ved vejskrænter, buskads, baneterræn, sandede heder, åbne strandskove og ruderater. Den er en meget lyskrævende pionerplante, som tåler vind og er meget nøjsom.

Livscyklus: Planten blomstrer efter 2-5 år og den blomstrer i maj-juni. Gyvel spreder sig via frø, som ligger i en 3-4 cm affladet bælg, der bliver sort ved modning og åbnes med et smæld. Da frøet har et saftigt vedhæng, indsamles de af myrer og dette medvirker til en spredning af frøene.  Gyvelfrø kan ligge i dvale i 10-30 år hvis de ligger 10-15 cm under jordoverfladen, og spiring kan bl.a. ske hvis det øverste jordlag bliver vendt eller på andet måde forstyrret, eller hvis områ-det bliver afbrændt. I særlig kolde vintre kan Gyvel fryse ned

Bekæmpelsesmetoder:

Ved enhver bekæmpelse af Gyvel, bør forstyrrelse af de øverste 10-15 cm af jordlaget holdes på et minimum, da frøpuljen af Gyvel er enorm hér. Erfaringer viser at enhver forstyrrelse af jorden mere end fordobler overlevelsen af frø i forhold til uforstyrrede jorde. I områder med oprindelig græsland, og dermed ingen forstyrrelse, er frøbanken under voksne gyvelbestande (blomster og frøsættende) 4 gange lavere end i områder, der beskæres eller hvor jorden forstyrres.  Efter be-kæmpelse, skal der sættes ind med genplantning af oprindelig vegetation (f.eks. et miks af op-rindelige græsser og evt. træer og buske som Pil. Frøbanken reduceres med 50 % for hvert år Gyvel ikke får sat frø, og den største nyspiring sker hvor jorden bliver forstyrret og spiringen i disse områder bliver især udløst af forårsregn.   

Afgræsning: Har vist sig effektiv med Exmoor ponyer, samt får og geder (Angora og Spanske geder) – kvæg er ikke særlig egnede til afgræsning.  Får og især geder har den fordel at de kan afgræsse Gyvel i områder der ellers er umulige at bekæmpe manuelt og maskinelt. Dog bør der kun afgræsses med bukke og ungdyr, da Gyvels gift har vist sig at forårsage abort hos geder.  Afgræsningen bør kun foretages hvis græsningstrykket er tilstrækkeligt højt, da et for lavt græs-ningstryk vil forstyrre vegetationslaget og dermed forårsage spiring af frø i dvale. Det har vist sig gavnligt at afgræsse områder kort tid efter en afbrænding, når nye skud vokser op. Ved denne form for afgræsning, bør folden være lille at alle nye skud græsses.
Afgræsning er mest optimal fra marts til september, men kan sagtens forløbe over hele året. Ef-ter intensiv afgræsning, bør området have 5-6 ugers pause inden næste afgræsning.

Manuel optrækning:
Det er et arbejdstungt og dyrt arbejde, men den mest succesfulde bekæm-pelsesmetode. Unge, ubeskårede planter op til 1 m kan trækkes op ved håndkraft eller med ma-skiner. Manuel optrækning bør generelt bruges hvis området er økologisk sårbart. Denne metode er mest optimal fra marts/april til juni/juli for at fjerne de nye skud, der er kommet efter forårs-regnen og inden frøene modnes.

Kædeoptrækning: Gøres med en firehjulstrækker påspændt en 75 m lang kæde, der kan trække voksne, flergrenede planter op. Denne metode er, ligesom manuel optræning, mest optimal fra marts/april til juni/juli.

Nedskæring: Hvis Gyvel nedskæres lige ved jordoverfladen, vil andelen af genskydning være langt mindre end hvis planten beskæres længere oppe. Hvis beskæringen times, kan man næsten eliminere en genskydning – især i gamle bestande.
De mest optimale måneder for denne bekæmpelsesmetode er fra maj til juli, da planten har sat blomster og frøene er ved at modne, og planten derfor er lav på ressourcer. Nedskæringen kan også startes i april og slutte i august-september.

Opgravning: Ved anvendelse af gravemaskiner ødelægger man ofte mere end man gavner det bevoksede område. Det skyldes, at forstyrrelse af det øverste jordlag resulterer i en spiring af frø. Denne metode kan bruges i områder uden økologisk vigtighed, da den eventuelle naturlige vege-tation, der er i området, vil tage skade. Desuden vil jorden blive trykket sammen af gravemaski-nen, og dette vil gøre det sværere at fjerne Gyvel manuelt efterfølgende.

Maskinel slåning: Egner sig kun når området er nogenlunde plant. Denne metode bør kun bru-ges hvis jordejeren forpligter sig til en langsigtet slåning eller græsning, og evt. en genplantning med oprindelige planter. Hvis bekæmpelsen ikke fortsat behandles, vil frøene i jorden spire og nogle steder give endnu mere voldsomme bestande af Gyvel end inden behandlingen.  Juni og juli er de mest optimale måneder for denne bekæmpelsesmetode, og det er vigtigt at slåningen foretages inden frøene modnes.

Afbrænding: Bør kun anvendes hvis man er sikker på at man kan kontrollere ilden. Dette skyl-des at Gyvel indeholder flygtige olier og derfor brænder godt, hurtigt og kraftigt. Afbrændingen udløser spiring fra frø i jorden, og følges afbrændingen ikke op med en aggressiv genbehandling eller beplantning med naturlige arter, vokser området til igen. Det er særdeles vigtigt at de nye gyvelskud, der skyder efter afbrændingen, bliver beskåret inden de sætter frø.
Efter en afbrænding er jorden bar og dette kan medføre erosion ved regnskyl. Desuden er der er en stor mængde tilgængeligt kvælstof i jorden, og området kan derfor blive invaderet af andre invasive arter. Det mest optimale tidspunkt for afbrænding er fra november til februar eller alter-nativt i marts og april.

plant

Vi støtter

 

WWF logo
København-Zoo-logo-2012

 

 

Vidste du at:

Gyvel er en hjemmehørende art, som spreder sig invasivt især på heder og langs veje. Derfor kan det i være nødvendigt at bekæmpe den.
I New Zealand menes Gyvel at koste landmændene omkring 37 mio. kr. og træindustrien godt 333 mio. kr. pr. år i tabte indtægter hvor Gyvel har invaderet landbrugs- og skovarealer.

 

Ring til os på 28 10 21 88 for et uforpligtende tilbud om hvordan vi kan hjælpe dig med at udrydde dine Gyvel

 

 

Cookie politik

Ved at browse denne side, accepterer du vores Cookie politik Læs mere