Bekæmpelse af canadisk gyldenris & sildig gyldenris

Gyldenris kan sætte 300 skud pr. m2, hver med 10.000 frø pr. skud og de mælkebøtte lignende frø spredes milevidt

Bekæmpelse af canadisk gyldenris & sildig gyldenris

Gyldenris kan sætte 300 skud pr. m2, hver med 10.000 frø pr. skud og de mælkebøtte lignende frø spredes milevidt

Effektive bekæmpelsesmetoder af gyldenris på større arealer

Care4Nature bekæmper gyldenris ved slåning og fræsning. Bekæmpelsesmetoden afhænger af antallet af individer i bestanden og hvor den vokser. Uanset hvilken bekæmpelse der benyttes skal der følges op med tilsyn.

Uanset hvilken bekæmpelsesform der vælges er det vigtigt, at have en klar strategi. Først kortlægges bestanden, hvor det er ekstremt vigtigt at finde alle skud. Dernæst klargøres den til bekæmpelse. Typisk rydder vi arealet for træer inden slåning og fræsning.

Vi følger den samme strategiske tilgang til alle bestande og det betaler sig.

Vi kan hjælpe dig med at bekæmpe dine gyldenris, enten ved at gennemgå din bestand sammen med dig, udarbejde en bekæmpelsesplan eller ved at vi udfører bekæmpelsen og følger op på tiltagene gennem hele sæsonen. Typisk er der andre invasive arter sammen med gyldenris, så på byggegrunde og større anlægsprojekter udarbejder vi invasive tilstandsrapporter, hvilket sikrer en korrekt håndtering, så der ikke senere kommer voldsomme merudgifter.

Hvor-stammer-gyldenris-fra-2

Hvor stammer gyldenris fra?

Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) ogsildig gyldenris (Solidago gigantea) blev bragt til Europa fra Nordamerika, og det første kendskab til dem er fra England i 1645. Planterne er først registreret i Danmark i 1866. 
Sildig gyldenris er den mest almindeligt forekommende af de to arter i Danmark. Arterne findes stort set i alle naturtyper, både i moser, enge og mere eller mindre tør braklagt jord. Meget typisk findes de og spredes fra haver, skovkanter, og optræder i store grupper langs vejkanter og lignende menneskeskabte biotoper.

Kendetegn for gyldenris

Canadisk og sildig gyldenris hører til kurvblomstfamilien (Asteraceae) og er stauder, som danner tætte bestande med mange små, gule kurve i store toppe. I alt kan der være 10.000 blomster pr. skud. De to arter af gyldenris ligner hinanden meget, men kan skelnes ved, at canadisk gyldenris har en håret stængel og kurve på ca. 3 mm i diameter, mens sildig gyldenris har glat stængel og kurve på ca. 7 mm i diameter. 

Canadisk gyldenris bliver 0,6-1,2 m høj, mens sildig gyldenris bliver 0,6-2 m høj, begge arter blomstrer fra juli til oktober. Bladene er smalle, spredte, lancetformet, og svagt håret på undersiden (sildig gyldenris har glatte bladundersider og ofte blådugget stængel). 

Både sildig – og canadisk gyldenris har en allelopatrisk effekt, der reducerer spireevnen hos andre planters frø, der befinder sig i nærheden af planten. Konsekvensen af dette er at gyldenris udrydder alle andre planter, så inde midt i en stor bestand af gyldenris findes ingen danske planter.

Kendetegn-for-gyldenris-3
Almindelig-gyldenris-skal-ikke-bekaempes-3

Forveksling

De invasive arter af gyldenris kan forveksles med den hjemmehørende plante alm. gyldenris, som også vokser på lysåbne tørre arealer. Almindelig gyldenris bliver dog maksimalt 1 m høj, har stilkede, savtakkede blade og større blomster (6-12 mm i diameter) end sildig og canadisk gyldenris. Alm. gyldenris laver aldrig tætte, sammenhængende bestande. Alm. gyldenris findes især på heder og overdrev og er i tilbagegang, så det er vigtigt at lære at skelne denne art fra de invasive arter.

Endvidere kan invasive gyldenris forveksles med gederams inden blomstring, da stænglerne er meget ens. Gederams er en almindelig dansk art på tør bund, som også er bestandsdannende, men kan dog let skelnes fra gyldenris, når den blomstrer, da den har rødviolette blomster.

Gyldenris – blomstring, frø og spredning

Begge planter spredes med frø, men kan også spredes vegetativt med små stykker af rodstænglen, der kan danne helt nye planter. Langs store veje er det sandsynligvis trafikken, som er ansvarlig for meget af spredningen af de lette frø med fnok (mælkebøtte lignende frø). På øvrige arealer spredes frøene med vinden over store afstande. En bestand af Gyldenris kan danne op til 300 skud pr. m2, og med en produktion på op til 10.000 frø pr. skud, giver det arten fantastisk gode vilkår for let spredning og dermed hurtig invasion.

Blomst-froe-og-spredning-gyldenris-vinterdusk-4
Bekaempelse-gyldenris-slaaning-med-traktor-7A

Er vi forpligtet til at bekæmpe gyldenris?

Nej!
Begge arter af gyldenris er med på den nationale liste over invasive arter. Det betyder at det er forbudt at handle, markedsføre og distribuere planten d. 1.1.2020. Der er ikke noget forbud mod eksisterende bestande, så haveejere der har planten eller andre jordbesiddere har ikke pligt til at bekæmpe planten, men de må ikke udplante den nye steder i naturen.

Status i Danmark

Begge arter af gyldenris er under udbredelse i hele landet og kan findes overalt i Danmark. I Atlas Flora Danica projektet blev begge arter fundet i ca. 50% af de inventerede ruder. Ved en undersøgelse af kommunale arealer vi foretog i 2011 i Furesø Kommune blev de 2 arter af gyldenris fundet på 75% af de besøgte arealer.

I Hovedstadsregionen er invasive gyldenris meget almindelige, hele motorvejsnettet er inficeret, mange steder med store bestande og talrige skove, herunder Vestskoven er voldsomt inficeret med dækningsprocenter over 50% mange steder.

Det er kun meget få steder at gyldenris aktivt bekæmpes. Generelt ligger manges fokus på bjørneklo og pileurt (rynket rose og glansbladet hæg i det jyske) og gyldenris negliseres. Dette er en skam, da gyldenris er utrolig nem at bekæmpe med slåning og der må forventes meget store udgifter i fremtiden, da de lette frø hvert år invaderer nye store områder.

Gyldenris-status-i-danmark-6
Alternativ-slaaning-af-gyldenris-med-buskrydder-7

Bekæmpelsesmetoder

Slåning
Forsøg med slåning har vist, at en enkelt slåning omkring Sankt Hans er nok til at begrænse genvækst og blomstring, og at græs- og urtevegetationen kan konkurrere med gyldenris, når slåning holder den nede. Slåning i oktober lader derimod til at have en fremmende effekt på begge arter. Slåning i maj og august, med efterfølgende såning af en blanding af græsser og urter, giver en kraftig reduktion i tætheden af nye skud fra Gyldenris. Denne metode bør foretages igennem en årrække. Slås gyldenris 4-5 gange på en sæson, forsvinder den fuldstændig efter blot to sæsoner.

Optrækning
Nyspirede planter kan rykkes op, da de kun består af et enkelt skud. Året efter er planten begyndt at danne rodstængel, men kan stadig relativt nemt rykkes op. Det er muligt med håndkræft at trække mindre bestande på 1/4m2op med hjælp af en greb.

Fræsning
Fræsning er meget effektivt til bekæmpelse af gyldenris. Hvis der fræses i en tørkeperiode, vil rødderne der ikke ligger dybere end 10 cm dø ved blot en behandling. Fræses der i fugtig periode, risikerer man at sprede rodstykker ud over det hele og forværre invasionen. Ses der genskud efter en fræsning, skal der fræsningen blot gentages, eller hvis det er ganske få skud hist og pist, kan de trækkes op med håndkraft.

Græsning
Græsning kan være en særdeles effektiv måde at bekæmpe gyldenris på, men succes afhænger meget af udbindingstidspunktet, racen og dyreholderen. Hverken får eller kvæg er begejstrede for at spise planten, så det er vigtigt, at de er velnærede, når de sættes ud, da de vil tabe sig i starten, indtil de får smag for planten. Oftest begynder dyrene først at spise gyldenris, når al anden vegetation er spist.

Mange dyreholdere har dårlige erfaringer med at afgræsse gyldenris. Der er dog eksempler på vellykket udryddelse af gyldenris på Vestamager, hvor der blev brugt en krydsning af Gotlandsk får og Texel får. I Rudersdal Kommune er der gode erfaringer med robuste kvægracer, som Galloway, Skotsk Højland og Dexter.

Dyrene skal sættes tidligt ud i stort antal (20-30 får eller 8-10 kvæg pr. ha), så kan selv enorme bestande hurtigt decimeres. Når gyldenrisens grokraft svækkes først på sommeren, sænkes græsningstrykket til 5-10 får pr. ha (2-3 kvæg). Typisk bliver resultatet bedst, hvis dyrene får lidt hjælp og store tætte bestande af gyldenris slås inden afgræsning. Det vil være en fordel, hvis græsning sker med hjælp fra erfarne dyreholdere, der har erfaring med denne type afgræsning.

Bekaempelse-optraekning-gyldenris-foaarsskud-med-rodkage-8A
Graesning-fuldskala-gyldenris-invasion-9

Græsning suppleres af manuel bekæmpelse
Græsning er en effektiv bekæmpelsesmetode, hvor der skal bekæmpes store bestande. Er bestandene under 10.000 m2, bliver etableringsudgifterne for høje i forhold til udryddelse ved f.eks. jordbehandling eller slåning. Som en sidegevinst til bekæmpelse af gyldenris er græsning god naturpleje, så på steder med bevaringsværdig natur kan græsning med fordel anvendes, uanset antallet af gyldenris.

Selvom græsning er en effektiv måde at bekæmpe gyldenris på, bør man være opmærksom på, at planterne kan overleve i mange år, hvis der er utilstrækkeligt højt græsningstryk. Ligeledes skal græsning suppleres af manuel bekæmpelse, idet der næsten altid står planter lige uden for hegnet, og da gyldenris kan blomstre i tætte eller tornede krat i indhegningen.

Udførte projekter

Kæmpe-bjørneklo

Japansk pileurt

Kæmpe-pileurt

Indsatsplaner

Invasiv tilstandsrapport

Kurser i bekæmpelse af invasive planter

Kontakt Care4Nature