Bekæmpelse af canadisk gyldenris & sildig gyldenris
Bekæmpelse af canadisk gyldenris & sildig gyldenris
Oprindelse af gyldenris
Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og sildig gyldenris (Solidago gigantea) blev bragt til Europa fra Nordamerika. Det første kendskab til dem er fra England i 1645, men arterne er først registreret i Danmark i 1866.
Sildig gyldenris er den mest almindeligt forekommende af de to arter i Danmark. Arterne findes stort set i alle naturtyper som moser, enge og mere eller mindre tør braklagt jord. Typisk findes og spredes de fra haver og skovkanter eller optræder i store grupper langs vejkanter og lignende menneskeskabte biotoper.
Kendetegn
Canadisk og sildig gyldenris hører til kurvblomstfamilien (Asteraceae) og er stauder, som danner tætte bestande med mange små, gule kurve i store toppe. I alt kan der være 10.000 blomster pr. skud. De to arter af gyldenris ligner hinanden meget, men kan skelnes ved, at canadisk gyldenris har en håret stængel og kurve på ca. 3 mm i diameter, mens sildig gyldenris har glat stængel og kurve på ca. 7 mm i diameter.
Canadisk gyldenris bliver 0,6-1,2 m høj, mens sildig gyldenris bliver 0,6-2 m høj, begge arter blomstrer fra juli til oktober. Bladene er smalle, spredte, lancetformet og svagt håret på undersiden (sildig gyldenris har glatte bladundersider og ofte blådugget stængel).
Både sildig og canadisk gyldenris har en allelopatrisk effekt, der reducerer spireevnen hos andre planters frø, der befinder sig i nærheden af planten. Gyldenris kan derfor udrydde alle andre planter, så der i midten af en stor bestand gyldenris ikke findes andre danske planter.
Forveksling
De invasive arter af gyldenris kan forveksles med den hjemmehørende plante alm. gyldenris, som også vokser på lysåbne tørre arealer. Almindelig gyldenris bliver dog maksimalt 1 m høj, har stilkede, savtakkede blade og større blomster (6-12 mm i diameter) end sildig og canadisk gyldenris. Alm. gyldenris laver aldrig tætte, sammenhængende bestande. Alm. gyldenris findes især på heder og overdrev, hvor den er i tilbagegang.
Invasive gyldenris kan desuden forveksles med gederams inden blomstring, da stænglerne er meget ens. Gederams er en almindelig dansk art på tør bund, som også er bestandsdannende, men kan dog let skelnes fra gyldenris, når den blomstrer, da den har rødviolette blomster.
Blomstring, frø og spredning
Gyldenris spredes med frø, men kan også spredes vegetativt med små stykker af rodstænglen, der kan danne helt nye planter. Langs store veje er det sandsynligvis trafikken, som er ansvarlig for meget af spredningen af de lette frø med fnok (mælkebøttelignende frø). På øvrige arealer spredes frøene med vinden over store afstande. En bestand af gyldenris kan danne op til 300 skud pr. m2 og med en produktion på op til 10.000 frø pr. skud, giver det arten gode vilkår for spredning og invasion.
Er vi forpligtet til at bekæmpe gyldenris?
Nej!
Begge arter af gyldenris er med på den nationale liste over invasive arter. Det betyder, at det er forbudt at handle, markedsføre og distribuere planten (d. 1.1.2020), samt forbud mod transport til, fra og i Danmark medmindre transporten sker til anlæg i forbindelse med udryddelse. Det er ikke noget forud mod eksisterende bestande, hvorfor haveejere og andre jordbesiddere ikke har pligt til at bekæmpe planten. Dog må de ikke udplante den nye steder i naturen.
Effektive bekæmpelsesmetoder af gyldenris
Care4Nature bekæmper gyldenris ved slåning og fræsning. Bekæmpelsesmetoden afhænger af antallet af individer i bestanden, og hvor den vokser. Uanset hvilken bekæmpelse, der benyttes, skal der følges op med tilsyn.
Uanset hvilken bekæmpelsesform, der vælges, er det vigtigt at have en klar strategi fra begyndelse: Først kortlægges bestanden, hvor det er ekstremt vigtigt at finde de yderste skud. Dernæst klargøres den til bekæmpelse. Typisk rydder vi arealet for træer inden slåning og fræsning.
Vi kan hjælpe med at bekæmpe pileurter ved enten at gennemgå bestanden sammen, udarbejde en bekæmpelsesplan eller ved at udføre bekæmpelsen og følge op på tiltagene gennem hele sæsonen. Typisk eksisterer der andre invasive arter sammen med gyldenris, hvorfor vi på byggegrunde og større anlægsprojekter udarbejder invasive tilstandsrapporter, der sikrer en korrekt håndtering, så der ikke senere kommer voldsomme merudgifter.