fbpx

Bekæmpelse af hybenrose

Hybenrose kan tåle salt, tørke, hård frost og stærk vind. Dette, kombineret med dens evne til at sætte mange og tætte rodskud, gør at den kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område

Bekæmpelse af hybenrose

Hybenrose kan tåle salt, tørke, hård frost og stærk vind. Dette, kombineret med dens evne til at sætte mange og tætte rodskud, gør at den kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område

Beskrivelse af hybenrose

Hybenrose (Rosa rugosa) går også under navnet rynket rose og hører til rosenfamilien (Rosaceae). Den er bedst kendt for sine store saftige, røde eller orangerøde hyben, som er fladtrykt kugleformede og 2-3 cm i diameter. Planten kan blive 0,5-1,5 m høj og helt op til 3 meter på gode jorde, eller hvor bestanden har vokset længe og har gødsket jorden. 

Bladene er uligefinnede med elliptiske småblade og spidse akselblade. Bladranden er savtakket og oversiden er læderagtig og rynket, men blank og skinnende mørkegrøn. Undersiden er lysegrøn med tornagtige hår på ribberne. Blomsterne er store med et tværmål på 6-8 cm, og sidder typisk enkeltvis ved skudspidserne. De er rosenrøde og dufter godt og stærkt. Frøene modner godt og spirer villigt. Hele planten er tæt besat med stive rette torne af varierende længde.

Hybenrose-rynket-rose-beskrivelse-1
Hybenrose-rynket-rose-baggrund-2

Baggrund og udbredelse

Hybenrose stammer oprindeligt fra det nordøstlige Asien, og blev indført til Danmark som prydplante sidst i 1700 tallet, og blev i 1875 første gang observeret som forvildet i den danske natur. Artens naturlige levested er sandede kyster og kystnære klitter, klipper og græsland, langs Rusland, Kina, Japan og Koreas kyster.

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet rapporteres den som invasiv, men da hybenrosen er en nøjsom og robust plante, blev det i 1950érne anbefalet at plante den som læ- og hegnsplante på de sandede sommerhusgrunde, der typisk var helt uden buske og træer. Herfra har den bredt sig til udyrkede naboarealer f.eks. strandoverdrev, strandenge, heder og klitter – alle sårbare naturtyper. Senere er hybenrose i stort omfang blevet plantet i vildtremiser og langs veje.

Som konsekvens af den omfattende udplantning, er hybenrose i dag meget almindelig og findes vidt udbredt i hele landet. Faktisk er planten så almindelig at mange anser den for hjemmehørende, hvilket bevirker at der ofte er en modvilje mod bekæmpelse af planten.

Arten er meget hårdfør og optræder alle vegne. Den kan tåle salt, tørke, hård frost og stærk vind. Dette, kombineret med dens evne til at sætte mange og tætte rodskud, gør at den kan udkonkurrere den naturlige vegetation i et område. Den spreder sig også meget hurtigt og skygger andre arter ud af deres habitat. Desuden ændrer planten jordbundens næringsindhold og indholdet af organisk stof forøges. Det bevirker at det naturlige plante- og dyreliv gradvist erstattes af mere næringskrævende arter, der ikke hører naturligt hjemme her.

Livscyklus

Hybenrose formerer sig dels med frø og dels med rodskud. Skud fra roden gør, at en enkelt plante kan brede sig over store områder. Rodskuddene ligger i 5-20 cm dybde og er sjældent over 1 cm i diameter, i op til 1 meters dybde kan gamle bestande have store tykke rødder på knap 10 cm i diameter. Frøene kan spredes af dyr og mennesker og med vand. Frøene tager desuden ikke skade af at blive spist af fugle, og bliver på denne måde nemt spredt.

Blomstringen sker i juni-juli.

Hybenrose-rynket-rose-livscyclus-3
Bekaempelse-hybenrose-rynket-rose-4

Bekæmpelsesmetoder

Hybenrose er særdeles vanskelig at bekæmpe, og det anbefales først og fremmest at man undlader at udplante den, men i stedet vælger hjemmehørende arter af roser.

Slåning
Slåning ser ikke ud til at virke, eller skal i hvert fald gentages med meget korte intervaller, da roserne skyder med det samme igen eller danner udløbere.

Opgravning
Da hybenrose kan skyde igen fra roden, der kan befinde sig dybt nede i jorden, er det vigtigt at få så meget som muligt af roden med op. Dette kan gøres ved opgravning eller evt. rodfræsning. Får man for lidt af roden med, virker behandlingen bare som en foryngelsesklipning, og en masse nye skud skyder fra roden. Man skal være opmærksom på, at hybenrose kan vokse steder, f.eks. på strandenge og strandoverdrev, hvor det ikke er nogen god idé at fræse den og dermed resten af vegetationen op. Et sådant indgreb vil desuden kræve tilladelse efter naturbeskyttelseslovens §3.

På Sild i Vadehavet er det forsøgt at grave så meget som muligt af rosen op 1-2 gange om året. Efter 2-3 år forsvandt rosen, dog er dette forsøg kun lavet på små bestande.

Græsning
De får, der almindeligvis holdes til uld- og kødproduktion, vil som regel ikke æde hybenrose. Muligvis kan der anvendes nogle af de mere nøjsomme racer. Fårene er mest effektive om foråret, fordi de foretrækker de nye skud.

I naturområdet Ulvshale har det tidligere Storstrøms Amt erfaring med får til bekæmpelse af hybenrose. Fårene græsser rosen og har på 4 år afgnavet og helt fjernet opvækst af rosen-planterne som simpelthen døde.

Geder er velegnede til bekæmpelse af hybenrose, og steder, hvor det er muligt at hegne, f.eks. ved strandenge og heder, kan der foretages en effektiv bekæmpelse med græssende geder.

Det vil altid være fornuftigt, at indlede bekæmpelsen med et éngangsindgreb i form af slåning, og derefter græsning med højt græsningstryk (mange dyr pr. arealenhed).

Del på Facebook
Gem på Pinterest
Del på LinkedIn
Graesning-hybenrose-rynket-rose-5

Kæmpe-bjørneklo

Japansk pileurt

Kæmpe-pileurt

Canadisk gyldenris & sildig gyldenris

Indsatsplaner

Invasiv tilstandsrapport

Kontakt Care4Nature