fbpx

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Kæmpe-bjørneklo er forbudt ved lov. Vi har en gennemprøvet strategi til at udrydde den effektivt hver gang

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Kæmpe-bjørneklo er forbudt ved lov. Vi har en gennemprøvet strategi til at udrydde den effektivt hver gang

Effektive bekæmpelsesmetoder af kæmpe-bjørneklo på større arealer

Care4Nature bekæmper kæmpe-bjørneklo ved rodstikning, skærmkapning, slåning, afbrænding og afdækning. Bekæmpelsesmetoden afhænger af antallet af individer i bestanden, hvilket stadie bestanden befinder sig i, samt dens voksested. Care4Nature var en af de første virksomheder der bekæmpede bjørneklo med afdækning i 2010. I dag har vi et veludviklet koncept, hvor vi med afdækning opfulgt af skærmkapning, rodstikning og kontrol, meget effektivt bekæmper kæmpe-bjørneklo og udrydder selv store bestande på få år.

Uanset hvilken bekæmpelsesform der vælges er det vigtigt, at have en klar strategi. Først kortlægges bestanden og dernæst klargøres den til bekæmpelse. Inden bekæmpelsen startes, vurderes bestandens aldersvariation. Består bestanden af mange unge, nyspirede individer, skal planten selvudskygge et par år, inden bestanden rodstikkes. Vi følger den samme strategiske tilgang til alle bestande og det betaler sig.

Vi kan hjælpe dig med at bekæmpe dine kæmpe-bjørneklo, enten ved at gennemgå din bestand sammen med dig, udarbejde en bekæmpelsesplan eller ved at vi udfører bekæmpelsen og følger op på tiltagene gennem hele sæsonen. 

Del på Facebook
Gem på Pinterest
Del på LinkedIn
Effektiv-bekaempelse-afdækning-af-kaempe-bjoerneklo-1
Kaempe-bjoerneklo-Ikonisk-portraetfoto-2

Hvor stammer kæmpe-bjørneklo fra?

Kæmpe-Bjørneklo stammer oprindeligt fra Kaukasus og blev indført til botaniske haver i Europa 1830’erne. Den beskrives første gang som invasiv i den danske natur i 1950.

I de seneste årtier har den bredt sig voldsomt især langs åer, på opgivne græsningsarealer og braklagte landbrugsarealer, men også i byerne langs veje, i parker og på industrigrunde, og den er efterhånden almindelig i hele Danmark.

Kendetegn for kæmpe-bjørneklo

Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en skærmplante, som tilhører skærmplantefamilien (Apiaceae), og kan blive helt op til 5 meter høj. Stænglen er groft furet, rødplettet og med stive hår, og den kan være op til 10 cm tyk. Bladene kan blive op til 3 m lange og 1 m brede, de er håndsnitdelte, med dybt fligede- og savtakkede afsnit. Blomsterne er hvide og er samlet i skærme. Den midterste skærm kan blive 50 cm i diameter.

Bemærk kæmpe-bjørnekloens blade kan have et utal af former.

Forveksling

Trods sit karakteristiske udseende og størrelse, kan kæmpe-bjørnekloen forveksles med en række andre almindelige planter, som almindelig bjørneklo, kåltidsel og strand kvan. En kombination af den meget karakteristiske lugt, bladstilkens rødlige pletter og stive hvide hår, kan hjælpe til at udelukke forveksling.

Bemærk at hårfrugtet bjørneklo er mere jævnt pigmenteret og bladstilken kan være helt rødfarvet.

Små planter kan forveksles med feber-nellikerod og vild pastinak. 

Forveksling-kaempe-bjoerneklo-3
Blomstring-froe-spredning-kaempe-bjoerneklo-4

Kæmpe-bjørneklo – blomstring, frø og spredning

Kæmpe-bjørneklo er to til flerårig. Den blomstrer kun en gang, hvorefter den dør. I gennemsnit sætter en plante 20.000 frø. Frøene spirer tidligt i foråret, hvorefter planten hurtigt vokser sig større. Mens planten vokser oplagrer den næring i roden. Hvis vækstforholdene er optimale oplagres der tilstrækkelig næring i løbet af 2 år, hvorefter planten kan blomstre, men der er observeret bjørneklo, som er helt op til 20 år gamle før de blomstrer. Blomstringen begynder gerne midt i juni og slutter sidst i juli.

Bjørneklo spredes udelukkende med frø, så ingen planter må sætte frø, hvis udryddelse skal lykkes.

Kæmpe-bjørnekloen er giftig, skader huden og giver udslæt

Kæmpe-Bjørneklo indeholder det giftige stof furanocoumarin, og det findes i alle plantedelene (selv blomsterstøvet!). Ved berøring af planten i solskin starter en fototoksisk reaktion, der gør huden ekstrem følsom overfor sollys, og påvirker huden som faktor ÷50. Dette medfører at du meget hurtigt får en solskoldning og kan blive slemt forbrændt og få varigt eller tilbagevendende udslæt.

Blot et strejf af et blad på bar hud er nok til at give forbrænding, der behøver ikke være saft, men saft på huden giver selvfølgelig en højere dosis og dermed en mere alvorlig forbrænding.

Kaempe-bjoerneklo-er-giftig-forbraending-Phytophotodermatitis-5
Kaempe-bjoerneklo-giftig-giver-forbraending-6

Kæmpe-bjørneklo og symptomer

Huden reagerer som ved en forbrænding/solskoldning og danner ømme, væskefyldte blærer. Symptomerne kan komme op til 48 timer efter kontakt med planten.

Behandling af kæmpe-bjørneklo skader

Det påvirkede område bør efterfølgende beskyttes mod sollys enten med en høj sol-faktor eller tildækkes med tøj. Det kan tage op til et ½ år før huden ser normal ud igen. Ved alvorlige tilfælde kan huden ændre farve for stedse og rødmen kan blusse op i årevis, når den beskadigede hud får sol.

Er vi forpligtet til at bekæmpe bjørneklo?

Svaret er ja. Kæmpe-bjørneklo er den eneste af de invasive plantearter i Danmark, som er forbudt ved lov. Vi har igennem mange år haft en lovgivning imod kæmpe-bjørneklo (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192102).
I 2015 vedtog EU en lov der forbyder yderligere 2 bjørnekloarter, nemlig rundlobet og hårfrugtet bjørneklo (Heracleum sosnowskyi og H. persicum). Disse to arter er meget sjældne i Danmark og svære at skelne fra kæmpe-bjørneklo. Bekæmpelsen af alle 3 arter er ens, dog er hårfrugtet bjørneklo flerårig og kan skyde fra rodstykker.

Indsatsplan vedtaget
Du er forpligtet til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på dine arealer, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af planten. Ved udgangen af 2018 var det 70 af landets 96 kommuner der havde vedtaget en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.Hvis du ikke bekæmper kæmpe-bjørnekloen og forhindre den i at sætte frø, risikerer du at kommunen gør det for dig og efterfølgende sender regningen for arbejdet til dig. 

Er-vi-forpligtet-til-at-bekaempe-kaempe-bjoerneklo-7
Status-i-danmark-kaempe-bjoerneklo-8

Status i Danmark

Efterhånden som flere og flere kommuner har vedtaget indsatsplaner mod kæmpe-bjørneklo og derved har forpligtet sig selv og kommunens borgere til at bekæmpe planten er den i tilbagegang. Efter mange års intensive indsatser har mange kommuner fået godt styr på den, men der er stadigvæk mange steder rundt om i landet, hvor store arealer er dækket af bjørneklo. Og takket være den indsats er det gudskelov sjældent at vi nu om dage læser om børn der er blevet slemt forbrændt.

Spiredygtige frø spredes
Desværre er det ikke alle steder opgaven gribes korrekt an. Flere kommuner har i årevis bekæmpet med slåning 3 gange årligt. Det er en metode der ligner bekæmpelse – de store planter holdes nede og på afstand ser det rigtig fint ud. Men med så få slåninger, vil kæmpe-bjørneklo blomstre i jordhøjde og sætte spiredygtige frø, der spredes ud over hele arealet næste gang der slås. I sidste ende betyder det at mange kommuner bruger en masse penge på aktivt at sprede planten og vedligeholde bestandene selvom de tror de bekæmper effektivt.

Strategi og bekæmpelsesmetoder

Effektiv bekæmpelse starter med et godt kendskab til planten og til brugbare metoder. Start med at danne dig et overblik over hvor bjørnekloen vokser.

Planlæg derefter hvilken metode eller kombination af metoder du vil bruge og hvornår. Sæt herefter ind med en håndfast og konsekvent 100% indsats.

Enighed omkring de mest effektive metoder
Gennem mange år er kæmpe-bjørneklo bekæmpet over alt i landet. Der har været anvendt mange forskellige metoder og der findes mange myter om hvordan man bedst bekæmper den. Blandt fagfolk og erfarne bekæmpere er der efterhånden enighed omkring de mest effektive metoder.

Bekæmpelsesmetoder – den nyeste viden og erfaringer
For at fremme en så effektiv bekæmpelse som mulig fremover gennemgås de enkelte bekæmpelsesmetoder nedenfor, med udgangspunkt i den nyeste viden og erfaringer.

Bliv ved med at lave tilsyn
Når bjørnekloen ikke længere skyder, kan du bruge arealet til andre formål, men bliv ved med at lave tilsyn, da den pludselig kan begynde at skyde igen fra frø, eller små oversete planter skjult i græsse. Der hvor bekæmpelse af bjørneklo oftest går galt, er at planten ikke kendes godt nok og at indsatsen findes nytteløs.

Rodstikning-af-kaempe-bjoerneklo-10

Rodstikning
Rodstikning foregår med en almindelig spade, som bør skærpes undervejs. Ved at skære plantens rod over under vækstpunktet, dør den. Vækstpunktet ligger typisk nul-to cm under jordoverfladen, så det er normalt tilstrækkeligt at rodstikke planten i to-tre cm´s dybde. Tidligere anbefaledes det, at rodstikke i ti cm dybde eller grave hele roden op, men det er spild af tid og kræfter. Rodstikning kan være mindre effektiv overfor hårfrugtet bjørneklo, her kan det anbefales at grave hele roden op, hvis rodstikning ikke er tilstrækkelig.

Vækstpunktet sidder, hvor bladene udspringer. Derfor er det tilstrækkeligt at stikke roden over lige under vækstpunktet, dvs. at bladene med det øverste stykke af roden skal helt op af jorden. En god sammenligning er gulerødder med top; når man skærer toppen af gulerødder med en kniv, skærer man også det øverste stykke af roden. Det er præcis sådan man skal rodstikke kæmpe-bjørneklo.

Rodstumpen med bladet på kan gro videre, hvis den lægges på fugtig, bar jord. Det anbefales derfor at lægge de opgravede rodstykker sådan at de ikke har jordkontakt.

Rodstikning kan foregå i hele vækstsæsonen, men arbejdet er lettest enten om foråret, hvor planterne er små, og hvor det ikke er så varmt, eller om efteråret, hvor temperaturen er faldet og bladene ikke længere er fyldt med saft. Rodstikning kan benyttes i spredte bestande, eller skyggeundertrykte bestande i krat eller skov, hvor der ikke er risiko for at aktivere frøbanken.

Det er ikke effektivt at rodstikke i tætte bestande, førend at frøsætning har været forhindret i to-tre år. Når en voldsomt frøsættende bestands plantetæthed ved skærmkapning er kommet ned på 20-50 planter/m2 kan rodstikning påbegyndes. Er man for ivrig og bortgraver tætte bestande, risikerer man året efter at stå med 100 gange så mange planter.

Rodstikning er en meget effektiv metode, som muliggør en ret hurtig udryddelse af planten, hvis det gøres systematisk. Når metoden er indøvet, kan der rodstikkes op mod 300 planter i timen, under gode forhold. Rodstikning er hårdt fysisk arbejde, men effektiviteten på lang sigt gør den til en højst anbefalet metode i selv store bestande.

Vi anvender rodstikning i alle bestande. Det er en uundværlig og hurtig metode, til at udrydde de sidste individer i en bekæmpet bestand.

Rodstikning-kaempe-bjoerneklo-overskaaret-rod-11
Bekaempelse-slaaning-af-kaempe-bjoerneklo-12

Slåning
Slåning er en ofte benyttet metode til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Det kan enten gøres maskinelt eller med le. Ved maskinel slåning kan der dannes tåger af giftig plantesaft, derfor bør det ske i maskiner med lukket førerhus og med bagmonteret klipper. Ved anvendelse af buskrydder til manuel slåning, bør der ikke bruges snøre, da denne ophvirvler en tåge af giftig plantesaft.

Planten dør ikke af slåning og kan overleve selv i græsplæner der slås ofte. Væksten hæmmes dog noget og rodens energireserver tømmes langsomt, men hvis man ikke sørger for at slå meget hyppigt, vil man blot give bestanden en fordel, idet man slår de store planter, så der kommer lys til de små og derved kan slåning give en tættere bestand.

Der er desværre talrige eksempler på at maskinslåning kan være med til at holde en bestand i live og sågar hjælpe til at sprede planten. I en bestand som slås sjældent, vil de blomstrende planter kunne nå at sætte frø. Disse frø spredes så af maskinen rundt på det slåede areal, hvorved det bliver næsten umuligt at udrydde bestanden.

Bestandene kan også slås med le. Derved kan frøsætning hindres, da leslåning typisk indebærer en overvågning af blomstrende planter. Der må dog påregnes at slå med le mindst 6 gange årligt over måske 15 år før en bestand er død ved udpining.

I mindre bestande (5-10.000 planter) kan slåning ikke betale sig. Her er rodstikning et bedre alternativ, da bestanden hurtigere udryddes. I store bestande (over 10.000 planter) kan slåning kun anbefales, hvis man slår hyppigt og er meget omhyggelig med at sikre at ingen planter sætter frø.

Effekten-af-slaaning-kaempe-bjoerneklo-13
Skaermkapning-af-stor-kaempe-bjoerneklo-14

Skærmkapning
Skærmkapning er en variant af slåning, hvor man kun går efter de blomstrende planter. Skærmkapning anvendes som bekæmpelsesform i (juni, hvis der er sat blomster) juli og august måned, Ved skærmkapning hindres frøsætning. Når man skærmkapper på det helt rigtige tidspunkt, dør planten, men i de fleste tilfælde vil planten sætte nye blomster fra roden, såkaldte panikskud, som så skal kappes to-tre uger senere. Hårfrugtet bjørneklo dør ikke af skærmkapning, da den er flerårig.

Det optimale tidspunkt for skærmkapning er lige, når de blomstrende planter begynder at sætte frø. På dette tidspunkt har roden opbrugt næsten al sin energi, så der er sjældent energi til endnu en blomstring. Samtidig er frøene så uudviklede, at de ikke kan færdigmodne, hvis de fjernes fra planten. Skærmkapning foretages med en meget skarp le, eller med en machete.

Skærmkapningen skal ske, inden frøene bliver modne (ca. d. 20. juli), og skærmen skal adskilles fuldstændigt fra stænglen, ellers vil frøene færdigmodne ved at suge energi fra stænglen. Det er vigtigt, at plantens store grundblade skæres af, da de ellers kan levere energi til roden, hvorved der helt sikkert kommer panikblomster. Når stænglen er fældet, skal man slå skærmen af så højt oppe som muligt. Hvis man blot fælder stænglen, vil frøene suge næring til sig fra stænglen og færdigmodne på denne. 

Det er ikke nødvendigt at samle skærmene ind og destruere dem som det ofte angives. Selv når skærmene står med grønne halvmodne frø, kan disse ikke færdigmodne, hvis de skærmkappes tilstrækkeligt højt oppe. Jo mere stængel de har med sig, jo større risiko for spiredygtige frø.

Skærmkappes der mens planten er i blomst, kan man uden risiko lade skærmen ligge på stedet og rådne. Er der grønne frø, skal planten skærmkappes ’skærm’ for ’skærm’, ellers vil midter-skærmen suge energi fra sideskærmene og færdigmodne. Er frøene blevet brune, når man skærmkapper, skal skærmene destrueres på stedet.

Skærmkapning skal i princippet foretages i alle bestande, men hvor der er græsning, eller hvor der i løbet af foråret har været foretaget intensiv rodstikning, slåning eller sprøjtning, vil der kun være meget få planter, der sætter skærm.

Skaermkap-kaempe-bjoerneklo-15
Skaermkap-kaempe-bjoerneklo-16

Hvis bestanden er meget tæt, vil skærmkapningen medføre en reduktion i antallet af planter, idet de store skærmsættende planter skygger de mindre planter. I tætte bestande er det vigtigt at udnytte den interne konkurrence, så man under skærmkapningen kun skærer i de blomstrende planter og lader de øvrige være. Ved omhyggelig skærmkapning kan man i en tæt bestand i løbet af et par år gå fra en plantetæthed på flere end 1000/m2 til 20/m2, og samtidig tømmes frøbanken.

Uanset hvornår der skærmkappes, vil mange planter sætte panikskud med nye blomster,. Det er derfor vigtigt, at der inden tre uger efter første skærmkapning foretages en overvågning, hvor panikblomsterne hugges ned. Er planten særlig livskraftig, kan den sætte panikblomster tre gange. Derfor skal overvågningen foretages til midten af september. Skud eller panikskud der sætter blomster efter d. 15. september kan ikke sætte levedygtige frø.

Det kan ikke understreges kraftigt nok, at overvågning er meget vigtigt ved skærmkapning, idet flere undersøgelser har vist, at en enkelt skærmkapning i den tidlige blomstring stresser planten til, at sætte endnu flere frø i andet forsøg. Da skærmkapning samtidig er en svær bekæmpelsesform, anbefales den sjældent som eneste bekæmpelsesform, eller kun som nødløsning.

Ulemperne skal dog holdes op imod, at metoden ved korrekt udførelse i længden er billigst, idet størstedelen af bestanden udryddes af planterne selv, og der opstår ikke nye bestande i nærheden. Derfor kan metoden anbefales selv i meget store bestande.

Ved skærmkapning er det umuligt at undgå kontakt med planten. Skærmene sidder typisk i 3-4 m højde og bladene danner en skov i mandshøjde, derfor er det meget vigtigt med rigtig og beskyttende påklædning. Skærmkapning bør ikke foregå i sollys, så typisk skal der skærmkappes tidligt om morgenen eller sent om aftenen.

Skaermkap-kimplanter-kaempe-bjoerneklo-17
Afdaekning-kaempe-bjoerneklo-18

Afdækning
Velafgrænsede bestande i åbent land kan med fordel afdækkes, enten med presenning, ukrudtsdug eller med UV-uigennemtrængeligt plast. Når kæmpe-bjørneklo dækkes til, visner den ned og afdækning kan i bedste tilfælde udrydde 98-99% af planterne i løbet af en sæson. Metoden er yderst anbefalelsesværdig, da den er meget effektiv og da der kun er lille kontakt med planten. Året efter ses meget lille overlevelse og næsten ingen fremspiring fra frøbanken.

Arealet der afdækkes bliver helt barjordet, men fjernes afdækningen i løbet af august måned, vil mange danske planter overleve eller indfinde sig og ofte vil meget af den omgivende vegetation indfinde sig i løbet af efteråret, således at erosionsriskoen mindskes. Det afdækket areal kan kendes i et par år, hvor efter den atter ligner den omgivende vegetation.

Afdækning er forbundet med en meget stor overvågningsindsats, idet planterne kan bryde igennem eller afdækningen kan blæse af. Ligger afdækningen godt i en periode med høj sol, kan man være heldige at alle planterne under afdækningen er døde i løbet af tre-fire måneder.

Jordbehandling
Jordbehandling som fræsning, pløjning og harvning er meget effektive metoder til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Jordbehandling skal foregå tre-fire gange fra april til september. Er der en meget stor frøbank, kan udryddelse vare flere år, men oftest vil jordbehandling over et par år udrydde de fleste bestande.

Vi har gode erfaringer med at en kombination af fræsning 2 gange på et år (maj og juli) og rodstikning, næsten kan udrydde tætte bestande på blot en sæson.

Inden jordbehandling påbegyndes, skal det sikres, at det er tilladt i det pågældende område eller at man har dispensation til behandlingen. Således må jordbehandling ikke foregå i naturområder omfattet af naturbeskyttelsesloven, på braklagte marker omfattet af driftsbetingede støtteordninger og i ti-meter bræmmer ved vandløb.

Fraesning-af-kaempe-bjoerneklo-19
Genopdyrkning-jordbehandling-er-effektivt-mod-kaempe-bjoerneklo-20

Genopdyrkning
Genopdyrkning er generelt kun relevant på landbrugsarealer, men kan være en meget effektiv måde at udrydde store bestande af kæmpe-bjørneklo. Kæmpe-bjørneklo er ikke et markukrudt og forsvinder hurtigt (2 år) på arealer med intensiv drift. På økologiske marker, kan det være nødvendigt med 1 års forudgående intensiv pløjning inden dyrkning. Vær opmærksom på at der gælder særlige regler for braklagte arealer og kontakt din kommune, hvis du er i tvivl om metoden må benyttes på dine arealer.

Græsning
Græsning er en særdeles effektiv måde at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på, forudsat at der er tilstrækkelig højt græsningstryk. Får er især gode til at spise planten, mens kvægs indsats afhænger af race. Ligeledes skal kvæg gerne vænne sig til planten før de æder løs, hvor imod får ofte æder kæmpe-bjørneklo før andre planter.

Bemærk at succes ofte kræver en erfaren dyreholder, et erfaren voksen dyr, der kan oplære flokken i at spise planten og anvendelse af de rigtige racer. Følgende nordiske fåreracer er velegnede: Gute, Spelsau, Lüneburger, Såne. Følgende kvægracer er velegnede: Galloway, Skotsk Højland og Dexter (især på utilgængelige våde steder).

Dyrene kan med fordel sættes tidligt ud i stort antal (20-30 får eller 8-10 kvæg pr. ha), så kan selv enorme bestande hurtigt decimeres. Når kæmpe-bjørnekloens grokraft svækkes først på sommeren, sænkes græsningstrykket til 5-10 får pr. ha (2-3 kvæg). Vær meget opmærksom på at græssende dyr også kan få skader af kæmpe-bjørnekloens saft. Hvis dyrene får skader af plantesaften, i form af forbrænding og betændelse, skal de fjernes fra arealet og fra direkte sollys.

Faaregraesning-er-effektivt-mod-kaempe-bjoerneklo-21
Graesning-kaempe-bjoerneklo-22

Græsning er en både billig og effektiv bekæmpelsesmetode, hvor der er tale om store bestande. Er bestandene under 50.000 planter bliver etableringsudgifterne for høje i forhold til udryddelse ved f.eks. rodstikning og skærmkapning. Som en sidegevinst til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo er græsning god naturpleje, så på steder med bevaringsværdig natur kan græsning med fordel anvendes, uanset antallet af kæmpe-bjørneklo.

Selvom græsning er en effektiv måde at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på, bør man være opmærksom på at planterne kan overleve mindst 20 år, hvis der er utilstrækkeligt højt græsningstryk. Ligeledes skal græsning suppleres af overvågning idet der næsten altid står planter lige uden for hegnet og da kæmpe-bjørneklo kan blomstre i tætte eller tornede krat i indhegningen.

Del på Facebook
Gem på Pinterest
Del på LinkedIn

Udførte projekter

Japansk pileurt

Kæmpe-pileurt

Canadisk gyldenris & sildig gyldenris

Indsatsplaner

Invasiv tilstandsrapport

Kontakt Care4Nature