Bekæmpelse af kæmpepileurt
Bekæmpelse af kæmpepileurt
Oprindelse af kæmpepileurt
Kæmpepileurt stammer fra det østlige Rusland og øerne Hokkaido (Japan) og Sakahlin (Rusland). Kæmpepileurt blev indført til Danmark i 1863 som prydplante.
Kæmpepileurt danner flere meter høje, tætte bestande, hvorunder der er meget mørkt, og næsten ingen andre planter, dyr eller fugle kan overleve. Om vinteren kan den være årsag til erosion langs vandløb, når der ikke er andre planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden.
Kæmpepileurt er under spredning i Danmark og findes langs banestrækninger og vejkanter, på og omkring bebyggelser, i grusgrave og i fugtige naturområder.
Kendetegn
Kæmpepileurt (Fallopia sachalinensis), der kendes under slægtsnavnene Fallopia, Reynoutria og Polygonum, kaldes også kæmpe boghvede.
Kæmpepileurt er endnu ikke et lige så stort problem i Danmark som japansk pileurt. Den formerer sig langsomt og danner kun sjældent spiredygtige frø herhjemme.
Kæmpepileurt er meget større end japansk pileurt og kan få næsten 5 m høje skud. Stænglen er kraftig, rødlig, nikkende og hul, lidt grenet foroven, men mindre grenet end japansk pileurt. Bladene sidder spredt har ofte en rød midtribbe. Bladene er 20-40 cm lange og 10-25 cm brede, tilspidset ovale med hjerteformet grund. Undersiden af bladene er beklædt med 1 mm lange hår, der sidder på bladnerverne. Hårene kan være svære at se, men er et vigtigt karaktertræk til adskillelse fra andre arter.
Forveksling
Kæmpepileurt har et karakteristiske udseende og kan ikke forveksles med danske planter. Den kan dog forveksles med japansk pileurt, hybrid-pileurt og syren-pileurt. Som tommelfingerregel har kæmpepileurt blade på størrelse med A4-ark, hvorimod japansk pileurt har blade på størrelse med en hånd.
Blomstring, frø og spredning
Kæmpepileurt blomstrer i september og oktober, og der dannes mangeblomstrede, hængende aks fra de øverste bladhjørner. Blomsterne er små og flødehvide, mens frøene er trekantede nødder. Det er tvivlsomt om kæmpepileurt producerer spiringsdygtige frø i Danmark, da planten er tvekønnet. Pollen fra kæmpepileurt kan bestøve japansk pileurt og danne spiringsdygtige frø – den såkaldte hybrid-pileurt.
Kæmpepileurt formerer sig vegetativt, dvs. at den udelukkende spreder sig med rodstykker. . Planten er meget hårdfør, og selv små rodstumper på 1 cm eller stængelstykker er i stand til at danne nye planter. Typisk spredes arten i fyldjord eller med vand og kan vokse på al slags bund.
Er vi forpligtet til at bekæmpe pileurt?
Nej!
Kæmpepileurt er med på den nationale liste over invasive arter. Det betyder, at det er forbudt at handle, markedsføre og distribuere planten (d. 1.1.2020), samt forbud mod transport til, fra og i Danmark medmindre transporten sker til anlæg i forbindelse med udryddelse. Det er ikke noget forud mod eksisterende bestande, hvorfor haveejere og andre jordbesiddere ikke har pligt til at bekæmpe planten. Dog må de ikke udplante den nye steder i naturen.
Effektive bekæmpelsesmetoder af kæmpepileurt
Care4Nature bekæmper kæmpepileurt ved slåning, opgravning og afdækning. Bekæmpelsesmetoden afhænger af antallet af individer i bestanden, hvor den vokser og hvor hurtigt planten skal udryddes. Uanset hvilken bekæmpelse, der benyttes, skal der følges op med tilsyn.
Uanset hvilken bekæmpelsesform, der vælges, er det vigtigt at have en klar strategi: Først kortlægges bestanden, hvor det er ekstremt vigtigt at finde de yderste skud. Dernæst klargøres den til bekæmpelse. Typisk rydder vi arealet for træer inden slåning eller opgravning, mens en afdækning først kan ske efter en knusning, hvor alle stængler og krat mm bliver fjernet, og der ikke længere er noget, der kan perforere afdækningsdugen.
Vi kan hjælpe med at bekæmpe pileurter ved enten at gennemgå bestanden sammen, udarbejde en bekæmpelsesplan eller ved at udføre bekæmpelsen og følge op på tiltagene gennem hele sæsonen. På byggegrunde og større anlægsprojekter udarbejder vi invasive tilstandsrapporter og forvaltningsplaner, der sikrer en korrekt håndtering, så der ikke senere kommer voldsomme merudgifter
