Bekaempelse-roed-hestehov-top2

Bekæmpelse af rød hestehov

Rød Hestehov trives hovedsageligt ved åbredder og er i dag meget almindelig på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og Møn og kan være total dominerende, mens den sjældent ses i resten af landet

Bekæmpelse af rød hestehov

Rød Hestehov trives hovedsageligt ved åbredder og er i dag meget almindelig på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og Møn og kan være total dominerende, mens den sjældent ses i resten af landet

Beskrivelse af rød hestehov

Rød Hestehov (Petasites hybridus) tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae), og kaldes også Pestilens-urt eller Tordenskræppe.
 
Planten blomstrer, som en af de allerførste, allerede i marts-april måned med 15-50 lyserøde kurveblomster i en blomsterstand. Blomsterstandene ligner til at begynde med små tykke raketter på 10 cm længde, men de vokser sig mere ranglede og bliver ca. 20-40 cm høje. Stænglen er hul, med rødbrune, skællignende stængelblade.

Grundblade begynder at spire frem, inden blomstringen er slut. Unge blade er hvidfiltede på undersiden. Bladene, der er mere eller mindre hjerteformede, bliver 50-70 cm i diameter og sidder på en meter lang stilk på et underjordisk rodnet. Der hvor planten gror fugtigt og i læ, kan bladstilken blive op mod 2 m.

Roed-hestehov-bekaempelse-3
Roed-hestehov-2

Baggrund og udbredelse

Rød hestehov kommer fra Syd- og Centraleuropa og kom til Danmark i middelalderen som lægeplante. Den kendes dog helt tilbage fra vikingetiden på Århus-egnen. Bladene blev i middelalderen brugt mod pestbylder og -sår, og anvendes i dag til behandling af hoste, kramper og smerter i mave og underliv. 

Rød hestehov trives hovedsageligt ved åbredder og er i dag meget almindelig på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og Møn og kan være total dominerende, mens den sjældent ses i resten af landet. Den findes også langs veje og især langs med vandløb og søer. Desuden findes den også i voldgrave, i grøfter og gamle parker og klosterhaver.

Når rød hestehov visner ned om efteråret, bliver jorden fritlagt. Hvis rød hestehov vokser langs vandløb, kan denne blotlægning af jorden skabe erosion langs vandløbene om vinteren. Dette skyldes, at der ikke er nogen planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden.

Livscyklus

Arten formerer sig med rodskud og ved frø. Frøene er forsynet med fnok og spredes med vinden. Frøproduktion er meget sjælden i Danmark, da arten er tvekønnet, og det næsten udelukkende er hanplanter, som ikke danner frø, der findes her. Når en plante først har etableret sig, spreder den sig forholdsvis hurtigt ved udløbere og kan i løbet af nogle år dække mange kvadratmeter.

Stumper af roden kan også etablere sig nye steder, f.eks. når man flytter rundt på jorden i forbindelse med gravearbejder, eller når erosion af åbrinker fører til frilægning af plantens rødder, som så transporteres med strømmen. Den gængse vandløbs vedligeholdelse med maskiner, har spredt planten langs mange vandløb.

Roed-hestehov-1
Roed-hestehov-1A

Bekæmpelsesmetoder

Det er endnu kun få steder, at rød hestehov anses for at være en alvorlig invasiv art, men i flere kommuner bekæmpes planten i mindre grad. I flere kommuner findes planten slet ikke eller er fåtallig. 

Slåning
Rød hestehov kan bekæmpes ved slåning. Man skal dog være ret omhyggelig for at opnå et godt resultat. Planten skal slås 3-4 gange i det tidlige forår, og denne behandling skal fortsætte i 3-4 år. Så er planterne næsten forsvundet. For at hindre deres genindvandring anbefales det at fortsætte slåningen.

Græsning

Hvis rød hestehov vokser på indhegnede områder, kan man nemt bekæmpe dem ved græsning. Hvor rød hestehov vokser langs med kreatur-græssede enge, ses de kun vokse uden for dyrenes rækkevidde.

Tildækning
Rød hestehov kan muligvis også bekæmpes ved tildækning med sort plast, der forhindrer planternes fotosyntese. 

Skygning
Rød hestehov kan også i nogen grad udskygges ved plantning af træer. Træerne skal kunne tåle fugtig jordbund, f.eks. rød-el eller pil. Udplantning langs med vandløb kræver kommunens tilladelse. Træernes skygge kan svække planten, men det er ikke nok. Slåning, opgravning og lignende er også nødvendigt.

Kæmpe-bjørneklo

Japansk pileurt

Kæmpe-pileurt

Canadisk gyldenris & sildig gyldenris

Indsatsplaner

Invasiv tilstandsrapport

Kurser i bekæmpelse af invasive planter

Kontakt Care4Nature