Biodiversitet
Biodiversitet
Hvad er biodiversitet
Biodiversitet kaldes også biologisk mangfoldighed og betegner alt liv på kloden i form af dyr, planter, svampe og bakterier. Biodiversitet måles ofte i antallet af arter i et område, men består i lige så høj grad af de interaktioner, der foregår arterne imellem.
Et område med mange forskellige arter og interaktioner har en høj biodiversitet, mens få arter og interaktioner omvendte giver en lav biologisk mangfoldighed.
Hvorfor er biodiversitet vigtigt?
En divers natur er ikke blot noget kønt at se på, men rummer en række essentielle funktioner for både økosystemer, klima, samfund og menneskers sundhed.
Biodiversiteten understøtter det, der kaldes økosystemtjenester – alle de tjenester og livsnødvendige goder, som naturen bringer til samfundet og mennesker. Det kan f.eks. være jorddannelse, artsdiversitet, klimaregulering, bestøvning af afgrøder, fødevarer og råstoffer eller rekreative muligheder, der øger livskvaliteten.
En høj biodiversitet vil ligeledes øge resiliensen og gøre os mere robuste over for de forandringer klimaforandringer og sygdomme måtte medføre.
Hvad er status?
Menneskers levevis og udnyttelse af naturen har negative konsekvenser for biodiversiteten: Urbanisering, landbrug og infrastruktur ødelægger levesteder og reducerer pladsen, mens udledningen af kemikalier fra industrien eller gødskning i landbruget forurener vand og jord og bl.a. resulterer i tilgroede arealer uden plads til mindre og nøjsomme arter. Menneskers levevis og forbrug medvirker deslige til stigende temperaturer og klimaforandringer, der kan have fatale konsekvenser for arter, der ikke kan tilpasse sig hurtigt nok.
På verdensplan forsvinder arter lige nu hundrede til tusinder gange hurtigere end naturligt, og tilbagegangen er så kraftig, at den nu beskrives som den 6. masseuddøen. Verden står midt i en biodiversitetskrise, og situationen i Danmark er ikke anderledes.
I Danmark udgør mindre end 1% af landarealet oprindelig natur, og siden 1850 har vi mistet mere end 400 arter pga. opdyrkning af jorden, tilgroning samt ødelæggelse af planter og dyrs naturlige leveområder.
En udvikling, der vil få socioøkonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, hvis den ikke stoppes.
Hvordan får vi mere biodiversitet?
Naturpleje dækker over en række indsatser, der fortages med henblik på at bevare naturen i enten oprindelige form eller ved at tilføje nye elementer, der kan øge områdets eller arternes bæredygtighed.
99,9% af alle problemer med trængt natur kan tilskrives et for højt næringsstofniveau grundet eksempelvis udledning af kvælstof fra landbruget. Care4Natures fremgangsmetode er derfor ”maksimal fjernelse af biomasse” – alt der kræver klipning og beskæring skal fjernes fra området, da det på lang sigt gøder jorden, når det bliver omsat.
Høslæt på græsland, enge og overdrev, hvor vegetationen skånsomt klippes ned og fjernes, er en særdeles effektiv måde til at udpine jorden og forbedre floraen. Efter kun få år med høslæt indfinder der sig ofte masser af blomster og tilhørende sommerfugle.
På tilgroede arealer fælder vi træerne, som flishugges, hvorefter flisen fjernes. Tætte tornede krat med slåen eller brombær kræver en flerårig indsats, hvor der først knuses, hvorefter arealet skal slås et par sæsoner, før krattet er væk.
Forbedring af naturkvaliteten kan ligeledes ske ved at udelade sprøjtegift og kunstgødning, at bibeholde lave krat og levende hegn, at bevare store gamle træer og dødt ved eller skabe adgang til vand.
Typiske misforståelser
1. Engangsindgrebet: For at skabe plads til de mindre plantearter, udfører mange et engangsindgreb, hvor store træer, der udskygger urtevegetationen, skæres ned ved roden. Denne type indgreb har ofte den modsatte effekt, da træet generelt skyder op fra roden og nu danner tætte buske; hvor der før var træer med kroner i 4-5 meters højde, er der nu lave buske med kroner i jordhøjde, hvilket medfører en meget mere intens skygge og en dårligere situation for urtevegetationen under træerne.
2. Slagleklipperen: Et andet problem er, at meget naturpleje foretages med slagleklipper. Et maskinelt værktøj, der kværner og findeler den slåede vegetation i en sådan grad, at det efterfølgende ikke kan opsamles og fjernes. Det afslåede græs efterlades derfor i tykke måtter, der kvæler al anden vegetation end grove urter og græsser som tidsler og brændenælder. Slagleklipperens klipning er så voldsom, at den også ødelægger og dræber insekternes æg og larver, hvilket virker yderligere biodiversitetsforringende.
3. Landskabspleje frem for naturpleje: Et tredje problem er, at meget naturpleje mere har karakter af landskabspleje. Et eksempel er rydning af krat på en bakke eller pilesump i en mose; en synlig indsats uden reel effekt, da lokalitetens trængte arter for længst vil være forsvundet.
På grund af de mange frigivne næringsstoffer og rodskydning efter opgravningen, vil et ryddet område hurtigt igen gro til i grove næringskrævende urter. Fem år efter kan indsatsen sjældent ses, krattet er blevet tættere, og den natur, der skulle forbedres, har ikke fået bedre kår.
Rydning af krat skal derfor altid følges op med andre indsatser for at forbedre kårene for lokalitetens trængte arter og samlede biodiversitet.
En Care4Nature-løsning
Naturpleje tager tid og kræver god planlægning, holdbare løsninger samt vedholdenhed for at få de bedste resultater – alt sammen fanebærere for Care4Natures mål og vision.