fbpx

Der blev snakket biodiversitet til årets Byens planteliv

Den 23/10 2019 deltog vi i den årlige konference, Byens planteliv hvor temaet i år var biodiversitet. Her samles en bred vifte af fagfolk, og naturelskere, og lige præcis den store mangfoldighed gør disse konferencer til noget ganske særligt. Vi kan nemlig lærer noget nyt i andre perspektiver end vi måske selv ville og får samtidig diskuteret emner ned i nørdede detaljer 😊 det er lærerigt og værdifuldt.  

I år er emnet som sagt biodiversitet og for os nørdede fagfolk er det jo noget vi har snakket om de sidste 20 år, men vi kan nu mærke at der også i den generelle befolkning er blevet et større fokus på lige netop biodiversitet.” Sådan startede moderator Kurt Bo Kjærgaard, fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, årets konference, til et stort fremmøde i Århus. Ordet blev hurtigt givet videre til Jens Thejsen fra Natur og Landskab som skulle give et foredrag med overskriften byskov med biodiversitet og CO2 -lagring. 

Jens snakkede om hvordan træplantning ikke var lig med biodiversitet, men at det jo var godt for klimaet. Selv små skovarealer i byerne er ofte plantet i lige rækker og det bliver ikke anset for biodiversitet, men nærmere mangfoldighed. Skoven består nemlig ikke kun af træer, men også af urter og buske. Skoven er opdelt i mange lag hvor der skal være mange forskellige arter, med urter og mos i bunden, buske i midten og træer i toppen. Der skal være nyt og gammelt, levende og dødt for at en skov indeholder biodiversitet. En nyetablerede skov indeholder sjældent høj biodiversitet men kan med årene udvikle en stor artsrigdom hvis den bliver plejet korrekt. Jo ældre skov jo mere biodiversitet og jo mere COkan skoven lagre.  

Herefter fik formanden for Nordisk Kulturlandskabsforbund ordet til et foredrag om kulturlandet og biodiversitet. Han snakkede om vigtigheden af vores kulturlandskab, vores gamle diger, gravhøje, gamle træer, brønde og markskel. Vi skal passe på dem, med vedligeholdelse i stedet for bortskaffelse. Samtidig skal vedligeholdelse ske meget varsomt. De gamle gravhøje som skal holdes fri for krat og tilvoksning som ellers forsvinder i landskabet. Gamle træer har en særlig høj biodiversitet da de ofte huser en stor artsrigdom og derfor er det vigtigt at gøre plads til dem i landskabet. Dette gøres bedst ved at fjerne andre træer i en radius af 5m ud fra kronen af det gamle træ. Der blev desuden snakket om bræmmer langs markskæl for at højne biodiversiteten men her skal der mere formidling til, samt pleje anvisninger til opretholdelse af biodiversiteten.  

Nu var det tid til en herlig frokost med samtaler om dagens emne 😊 

Der blev på dette års byens planteliv også vendt LAR projektet i Odense, i forhold til plantesamfundene og biodiversitet. Her var der forsket i hvilke planter der gjorde det bedst for biodiversiteten, hvilke borgerne synes bedst om og hvilke der bedst overlevede. Der er lavet LAR i to villa områder i Odense hvor der er testet forskellige metoder af i forhold til plantesamfund. Nogle steder var plantearterne plantet i bånd andre steder var det forsøgt med spontan beplantning, og så forsøgte man sig med blomsterblandinger i nogle anlæg. Konklusionen var en meget høj biodiversitet i alle anlæg men med planter der var mere sarte for miljøet i anlæg hvor de var plantet i bånd. Desuden var der positiv respons på anlæg med blomsterblandinger med hjemmehørende blomsterarter på trods af at disse ofte ser mere ukrudts lignende ud. Så et positivt forsøg.   

Formanden for Vildt med vilje og partner i Habitats Philip Hahn Petersen, gav herefter et spændende foredrag om hvor vildt vi kan gøre tingene når vi får lov og at vi nogle gange skal skubbe lidt ved grænserne for hvor vildt det kan blive. Her fortalte han om et projekt ved rødbyhavn hvor de gamle skinner var ved at gro til i krat, i et område som havde hjemsted for sjældne arter som bidende stenurt, rødfrugtet natlys og blåvinget steppegræshoppe. Det havde de løst ved at indhegne området og udsat en flok gedebukke til at holde området, samtidig med at det blev et sted hvor borgerne kunne gå tur. Philip havde et vigtigt budskab om at man ikke altid skal tilbage til det der var, men hjælpe udviklingen til gavn for naturen og biodiversiteten.  

Og så var der en kort kaffe og kage pause. Ahhh det var tiltrængt…… 

Og med lidt kage i hånden kunne vi fortsætte med et foredrag om byens træer holdt af Oliver Bühler fra Københavns universitet. Hans vigtigste pointe var at vi ikke behøver mange træer i byerne men træer med store kroner som for eksempel Platan. Til gengæld er det vigtigt at blande træ arter så der er mindre sandsynlighed for sygdom.  

Det sidste oplæg på konferencen blev holdt af Rikke Milbak fra Vild med vilje omkring insekterne der også er en stor del af biodiversiteten. Nu havde vi travlt, for tidsplanen var løbet og flere skulle nå tog. Så her blev gennemgangen noget hurtig men dog stadig med høj faglighed. Det vigtigste var dog at vi skulle hjælpe insekterne og en af de bedste måder at gøre det på var at efterlade gamle træstammer da disse giver levesteder til mange insekter.  

Share on facebook
Del på Facebook
Share on pinterest
Gem på Pinterest
Share on linkedin
Del på LinkedIn

Se flere inspirerende opslag her