Padderegistreringer
Padderegistreringer
Padderegistreringer er optællinger af hvilke og hvor mange padder, der findes i et område. Ved en padderegistrering undersøger vi lokaliteten to gange i forårsperioden: første registrering finder sted i det tidlige forår under paddernes parringssæson. Afhængigt af opgavens karakter registrerer vi hhv. arternes tilstedeværelse eller antallet af individer.
Er et område tæt tilgroet kan det være vanskeligt at se padderne med det blotte øje, og her er den bedste fremgangsmetode at lytte og registrere padderne ud fra deres kvæk. Kvækkeperioden finder sted i 1-2 uger under frøernes parringssæson.
Andet besøg finder sted i det sene forår. Her undersøger vi vegetationen i området da planterne endnu ikke var sprunget ud under parringssæsonen.
Mange kombinerer padderegistreringer med opfølgende registreringer af planter og insektliv samt rådgivning om pleje af sø- eller moseområdet.
Padder i Danmark
I Danmark har vi 12 paddearter: butsnudet frø, spidssnudet frø, springfrø, grøn frø, skrubtudse, grønbroget tudse, strandtudse, klokkefrø og løgfrø samt stor vandsalamander, lille vandsalamander og bjergsalamander.
I Danmark er padderne truede og flere af arterne er såkaldte EU-habitatarter, der er underlagt særlige regler om fredning. Det kan derfor være relevant at finde ud af, hvilke padder der findes i ens vådområde. Den største trussel mod padderne er mangel eller forsvundne vandhuller. Når frøer og tudser skal reproducere sig, vandrer de tilbage til de vandhuller, hvor de er født. Hvis det oprindeligt vandhul ikke længere eksisterer, vil bestanden derfor forsvinde og uddø.