Rydning
Rydning
Forside » Vi udfører » Rydning
Rydning
Rydning er et egnet indgreb, når man vil åbne tilgroede naturområder og genskabe de lysåbne naturtyper. Øget næringstilførsel, forøget temperatur og manglende græsning er årsag til at mange naturområder gror til i træer og buske.
Rydning af tilgroede arealer kræver særlige maskiner og indsigt i de biodynamiske mekanismer. Mange af de danske arter, der er truet af tilgroning især i vådområder, er tilpasset gradienter i fugtighed. Brugen af store og tunge maskiner kan eks. lave traktose og ødelægge fine mirkostrukturer med negative konsekvenser for områdets biodiversitet.
Rydning foretaget af os foregår derfor med små maskiner, både til selve rydningen og efterfølgende fjernelse af materialet.
Forud for en rydning, undersøger vi altid området, så vi undgår færdsel i de mest sårbare områder. Er området f.eks. for blødt til maskinkørsel, afbrænder vi i stedet det nedskårne materiale på stedet. I bynære krat eller rydning af krat inden afdækning af invasive arter bruger vi ligeledes ofte en knuser i stedet.