Bekæmpelse af Kæmpe-pileurt
Bekæmpelse af Kæmpe-pileurt
Effektive bekæmpelsesmetoder af kæmpe-pileurt på større arealer
Care4Nature bekæmper kæmpe-pileurt ved slåning, opgravning og afdækning. Bekæmpelsesmetoden afhænger af antallet af individer i bestanden, hvor den vokser og hvor hurtigt planten skal udryddes. Uanset hvilken bekæmpelse der benyttes skal der følges op med tilsyn.
Uanset hvilken bekæmpelsesform der vælges er det vigtigt, at have en klar strategi. Først kortlægges bestanden, hvor det er ekstremt vigtigt at finde de yderste skud. Dernæst klargøres den til bekæmpelse. Typisk rydder vi arealet for træer inden slåning eller opgravning, mens en afdækning først kan ske efter en knusning, hvor alle stængler og krat mm fjernes, så der ikke er noget der kan perforere afdækningsdugen.
Vi følger den samme strategiske tilgang til alle bestande, og det betaler sig.
Vi kan hjælpe dig med at bekæmpe dine pileurter, enten ved at gennemgå din bestand sammen med dig, udarbejde en bekæmpelsesplan eller ved at vi udfører bekæmpelsen og følger op på tiltagene gennem hele sæsonen. På byggegrunde og større anlægsprojekter udarbejder vi invasive tilstandsrapporter og pileurt forvaltningsplaner, hvilket sikrer en korrekt håndtering, så der ikke senere kommer voldsomme merudgifter.
Hvor stammer kæmpe-pileurt fra?
Kæmpe-pileurt stammer fra det østlige Rusland og øerne Hokkaido (Japan) og Sakahlin (Rusland). Kæmpe-pileurt blev indført til Danmark i 1863 som prydplante.
Kæmpe-pileurt danner flere meter høje, meget tætte bestande, hvorunder der er meget mørkt, og næsten ingen andre planter, dyr eller fugle kan overleve. Om vinteren kan den være årsag til megen erosion langs vandløb, når der ikke er nogle planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden.
Kæmpe-pileurt er under spredning i Danmark og findes langs banestrækninger, langs vejkanter, på byggepladser, omkring bebyggelser, i grusgrave og i fugtige naturområder.
Kendetegn for kæmpe-pileurt
Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis) (kendes under tre forskellige slægtsnavne: Fallopia, Reynoutriaog Polygonum) kendes også under navnet kæmpe boghvede.
Kæmpe-pileurt er endnu ikke et lige så stort problem i Danmark som japansk pileurt. Den formerer sig langsomt og danner kun sjældent spiredygtige frø i Danmark.
Kæmpe-pileurt er meget større end japansk pileurt og kan få næsten 5 m høje skud. Stænglen er kraftig, rødlig, nikkende og hul, lidt grenet foroven, men mindre grenet end japansk pileurt. Bladene sidder spredt. Bladenes midtribbe er ofte rød. Bladene er 20-40 cm lange og 10-25 cm brede, tilspidset ovale med hjerteformet grund. Undersiden af bladene er beklædt med 1 mm lange hår, der sidder på bladnerverne, disse kan være svære at se, men er en vigtig skillekarakter.
Forveksling
Kæmpe-pileurt har et karakteristiske udseende og kan ikke forveksles med danske planter. Den kan dog forveksles med japansk pileurt, hybrid-pileurt og syren-pileurt. Som tommelfingerregel har kæmpe-pileurt blade på størrelse med A4-ark og japansk pileurt har blade på størrelse med en hånd. Se fotos af disse her VIDEO
Kæmpe-pileurt – blomstring, frø og spredning
Kæmpe-pileurt blomstrer i september – oktober, og der dannes mangeblomstrede, hængende aks fra de øverste bladhjørner. De enkelte blomster er små og flødehvide, og frøene er trekantede nødder. Det er tvivlsomt om kæmpe-pileurt producerer spiringsdygtige frø i Danmark. Planten er tvekønnet. Pollen fra kæmpe-pileurt kan bestøve japansk pileurt og kan danne spiringsdygtige frø – den såkaldte hybrid-pileurt
Kæmpe-pileurt formerer sig vegetativt, det betyder at den udelukkende spreder sig med rodstykker. Planten er meget hårdfør, og selv små rodstumper på 1 cm eller stængelstykker er i stand til at danne nye planter. Typisk spredes arten i fyldjord, eller med vand. I Danmark vokser arten på al slags bund.
Er vi forpligtet til at bekæmpe pileurt?
Nej!
Kæmpe-pileurt er med på den nationale liste over invasive arter. Det betyder at det er forbudt at handle, markedsføre og distribuere planten d. 1.1.2020. Endvidere er der forbud mod transport til, fra eller i Danmark, medmindre transport sker til anlæg i forbindelse med udryddelse. Der er ikke noget forbud mod eksisterende bestande, så haveejere der har planten eller andre jordbesiddere har ikke pligt til at bekæmpe planten, men de må ikke udplante den nye steder i naturen.
Status i Danmark
Kæmpe-pileurt er sammen med både japansk pileurt og hybrid-pileurt under udbredelse i hele landet. Kæmpe-pileurt kan findes overalt i Danmark, men er noget mindre hyppig end japansk pileurt. I Atlas Flora Danica projektet, blev den fundet i 25% af de inventerede ruder.
Trods de sølle tiltag fra EU og Staten for at forhindre pileurts fremmarch, er der positive tendenser at spore. Blandt andet har Danmarks Naturfredningsforening Aarhus siden 2006 haft samarbejde med Aarhus Kommune om at bekæmpe invasive arter, herunder pileurterne. Og i 2018 startede pileurt-banden Helsingør sit fine arbejde med at kortlægge og bekæmpe.
Bekæmpelsesmetoder
Bekæmpelse
Der gælder de samme bekæmpelsesmetoder for kæmpe-pileurt som for japansk pileurt. Dog er kæmpe-pileurt meget mere følsom overfor slåning end japansk pileurt, og kan sandsynligvis udryddes på få år hvis den bliver slået hyppigt i hele vækstsæsonen. Som med japansk pileurt er det vigtigt at alle plantedele bliver fjernet efter slåning, da disse ellers kan etablere sig igen.
Oprykning
Nyetablerede planter kan nemt rykkes op. Dette er mere effektivt end at slå de nye planter da man ofte kan få rykket noget af rodstænglen med op, hvilket svækker planten mere end slåning. Der bør ikke efterlades oprykkede planter, da disse kan etablere sig igen. Oprykning egner sig kun som bekæmpelsesmetode til nyetablerede planter, ikke til etablerede bestande, medmindre du har mod på en ihærdig flerårig indsats.
Opgravning
Pileurt er svær at bekæmpe ved opgravning, da der kun behøver at være en ca. 1 cm lang stump af rod- eller stængeldele tilbage i jorden, for at planten kan etablere sig igen. Det er derfor en meget arbejdskrævende at opgrave japansk pileurt. Ved større bestande vil opgravning kun være muligt med maskiner. Det opgravede materiale skal bortskaffes så der ikke kan ske en genetablering.
Opgravning er en dyr bekæmpelsesmetode. Erfaringer fra Danmark peger på priser fra 728kr/m2-5.454kr/m2.
Slåning
Slåning kan sandsynligvis udrydde kæmpe-pileurt i løbet af et par år og kan hindre at den breder sig yderligere. Hyppig slåning bryder også pileurt-bestandenes dominans, så der bliver plads til en vegetation med mange forskellige arter. Slåning skal foretages hyppigt, og bør fortsætte mindst 5 år. Efter et par års hyppige slåninger er planten typisk så svækket, at der med fordel kan buskryddes på de enkelte skud der skyder. Slåning kan med fordel startes allerede om vinteren. Slåning kan dog øge skudtætheden, hvilket dog hurtigt klinger af, efterhånden som planten svækkes.
Græsning
Hvis der er rigeligt med saftigt græs tilstede, vil græssende dyr foretrække dette frem for kæmpe-pileurt. Dog ædes gerne friske skud af kæmpe-pileurt. Afgræsning af planten kan derfor sikres ved at slå flere gange henover sæsonen. Inden dyrene udsættes, er det vigtigt at fjerne de gamle, tørre stængler fra sidste år, da disse er knivskarpe og dyrene kan skære sig på dem.
Afdækning
Da kæmpe-pileurts evne til at sprede sig forringes kraftigt, når den skygges, kan man ved at afdække en bestand med egnet afdækningsmaterialer med UV-beskyttelse begrænse dens videre udbredelse og til sidst udrydde den. Afdækningen skal mindst ligge i 7 år, så det anbefales at afdække med et materiale der kan tåle at ligge i jorden længe og som er godkendt til bekæmpelse af kæmpe-pileurt.
Kemisk bekæmpelse
Glyphosat (Round-up) kan anvendes til at bekæmpe kæmpe-pileurt, men bør så vidt muligt undgås. Stoffet glyphosat er det eneste der kan anvendes og kan kun købes af professionelle i den brugbare koncentration på 480g/L. Planten udvikler nemt resistens overfor stoffet glyphosat hvis man ikke sprøjter korrekt eller med forkert dosis. Man skal derfor, hvis man ønsker at sprøjte, bruge professionelle til at udfører det. Første sprøjtning skal ske i efteråret lige før løvfald. I de efterfølgende sæsoner sprøjtes 2-3 gange pr år, når planten har nået sin maks størrelse, typisk 1. juni, 1 august og 15 september. Kemisk bekæmpelses med glyphosat kan udrydde planten i løbet af 3-4år.
Det er ikke tilladt at bekæmpe japansk pileurt med pesticider på offentlige arealer.
Hybrid-pileurt
Krydsningen mellem kæmpe-pileurt og japansk pileurt kaldes hybrid-pileurt (Fallopia x bohemica). Denne hybrid opstår når pollen fra kæmpe-pileurt bestøver japansk pileurt. Hybriden ligner en mellemting mellem de to forældreplanter og kan være svær at kende. Hybriden er i mange tilfælde mere invasiv end forældre planterne.
Hybrid-pileurt forener de værste sider af begge planter, så japansk pileurts hårdførhed krydses med kæmpe-pileurts størrelse. Dette giver en hybrid der er ligeså hårdfør som japansk pileurt, men som sætter 15m lange rodskud og bliver op til 5m høj. Hybrid-pileurten danner ofte resistens mod sprøjtegifte, hvorfor eneste alternativ er opgravning og afdækning.
