Bekæmpelse af mangebladet lupin
Bekæmpelse af mangebladet lupin
Beskrivelse af mangebladet lupin
Lupin tilhører ærteblomstfamilien (Fabaceae) og er en 50-150 cm høj urt. Stænglen er kantet, ugrenet og håret. Bladene er hjulformet og fingrede med 5-17 lange spidser. Ærteblomsterne sidder i en lang, opret klase og kan have mange forskellige farver; såsom blå, hvid, rosa, lilla eller orangegul.
Planten kan fiksere kvælstof fra atmosfæren og omdanne det til ammonium via knoldbakterier i rhizomererne. Dette kan bidrage til at gøde jorden, hvilket resulterer i at plantesamfundet ændres til fordel for de næringskrævende arter. Undersøgelser af bestande af mangebladet lupin viser desuden, at diversiteten i vegetationen falder med tætheden af lupin.
Lupin er oftest giftig, da den indeholder giftige alkaloider (teratogenic alkaloid anagyrine), men også isoflavonoider (anti-oxidanter).
Baggrund og udbredelse
Mangebladet lupin er indført fra Nordamerika til Europa omkring 1840’erene og har været forvildet siden omkring år 1900. Spredes let på lysåbne, magre jorde og vokser på vejskrænter og -kanter, grusgrave, baneterræn og ruderater.
Livscyklus
Mangebladet lupin er oftest flerårig og blomstrer fra juni til september. Den formerer sig via 2-4 cm lange hårede bælge, som hver indeholder 5-9 brune frø. Frøene spredes tæt på moderplanten, når bælgen åbnes med et smæld. Frøene modnes i sensommeren – det tidlige efterår.
Bekæmpelsesmetoder
Opgravning/optrækning
Benyttes når populationen ikke er så stor. Det er vigtigt at fjerne alle rhizomer, ellers skyder planten fra de tilbageværende rhizomstykker. Bekæmpelsen bør ske inden frøene modnes i sensommeren.
Slåning
Mangebladet lupin skal slås, inden planten smider sine frø, og det anbefales, at man fjerner det slåede plantemateriale. Erfaringer viser at mangebladet lupin skal slås i maj/juni inden blomstring og senest to måneder efter dette for en effektiv bekæmpelse. Efterfølgende kan man vælge at udså græsser til høproduktion for at forhindre genetablering af bestanden. Slåningen bør finde sted 2 gange årligt i 3-5 år. Disse to gange slåning hvert år mindsker bestanden, og efter 3-5 år er en enkelt slåning pr. år nok – denne skal helst ske inden blomstring og i hvert fald inden frømodning.
Afgræsning
Kan anvendes for at holde bestande nede, men alkaloiderne i Lupinerne kan skade de græssende dyr. Afgræsning med får (f.eks. Rhoe-får) og kvæg bør ske inden frøene modnes, da frøene ellers kan spredes med dyrenes afføring. Afgræsning med får har vist resultater efter 2 år, med reduktion i bestandens størrelse.
Fløjls lupin (Lupinus leucophyllus Dougl.) er mistænkt for at give ufødte kalve defekter på skelettet kaldet ”crooked calf syndrome”, hvis koen har spist fløjls lupin i perioden fra 40.-70. dag af drægtigheden. Det anbefales, at køer og kalve ikke græsser på lupin før august, hvor den har smidt sine frø, og planten derfor ikke indeholder store mængder af alkaloider.
