Bekæmpelse af Japansk pileurt
Bekæmpelse af Japansk pileurt
Effektive bekæmpelsesmetoder af japansk pileurt på større arealer
Care4Nature bekæmper japansk pileurt ved opgravning og afdækning. Bekæmpelsesmetoden afhænger af antallet af individer i bestanden, og hvor den vokser. Uanset hvilken bekæmpelse der benyttes skal der følges op med tilsyn. Japansk pileurt spreder sig let, er ekstremt hårdfør og kan gå i dvale i flere år, så opfølgning på bekæmpelsen er altafgørende for et godt resultat.
Uanset hvilken bekæmpelsesform der vælges er det vigtigt, at have en klar strategi. Først kortlægges bestanden, hvor det er ekstremt vigtigt at finde de yderste skud. Dernæst klargøres den til bekæmpelse. Typisk rydder vi arealet for træer inden opgravning, mens en afdækning først kan ske efter en knusning, hvor alle stængler og krat mm fjernes, så der ikke er noget der kan perforere afdækningsdugen.
Vi følger den samme strategiske tilgang til alle bestande og det betaler sig.
Vi kan hjælpe dig med at bekæmpe dine pileurter, enten ved at gennemgå din bestand sammen med dig, udarbejde en bekæmpelsesplan eller ved at vi udfører bekæmpelsen og følger op på tiltagene gennem hele sæsonen. På byggegrunde og større anlægsprojekter udarbejder vi invasive tilstandsrapporter og pileurt forvaltningsplaner, hvilket sikrer en korrekt håndtering, så der ikke senere kommer voldsomme merudgifter.
Hvor stammer japansk pileurt fra?
Japansk pileurt stammer fra Japan, hvor den er en pionerplante på vulkaner. Dens hårdførhed og evne til at gennembryde beton, har på internettet givet den øgenavnet ”Planternes Godzilla” og den betragtes på verdensplan som en af de alvorligste og mest omkostningstunge invasive arter. Japansk pileurt blev introduceret til Europa (Holland) i 1823 og derfra indført til Danmark i 1844 som prydplante.
Vokser let gennem asfalt og beton
Japansk pileurt danner flere meter høje, meget tætte bestande, hvorunder der er meget mørkt og næsten ingen andre planter, dyr eller fugle kan overleve. Om vinteren kan den være årsag til megen erosion langs vandløb, når der ikke er nogle planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden. Japansk pileurts kraftige rodvækst gør at den let vokser gennem asfalt og igennem 1 m beton, dette har mange steder især i Storbritannien medført skader på huse og veje.
Japansk pileurt er under spredning i Danmark og findes langs banestrækninger, langs vejkanter, på byggepladser, omkring bebyggelser, i grusgrave, ved vandløb, i klitlavninger, i levende hegn og skovbryn.
Kendetegn for japansk pileurt
Kendetegn for japansk pileurt
Japansk pileurt (Fallopia japonica) (kendes under tre forskellige slægtsnavne: Fallopia, Reynoutria og Polygonum) kendes også under japan pileurt og japansk boghvede. Det er en flot, livskraftig staude som er populær som prydplante. Den kan blive 1–3 m høj og danner ofte tætte bestande med ca. 80 skud pr. m2. Planternes rødder kan nå 3 m ned i jorden og 7 m ud fra yderste skud. Stænglerne er kraftige, hule, rødplettede og forgrenede øverst, og ofte rødlige i toppen. Bladene sidder spredt, typisk i et tydelig zig-zag op ad stænglen. Bladene er bredt ovale, 5-12 cm lange, og bladbasis er lige afskåret. De er helrandede med græs-grøn overside og lysegrøn underside.
For succesfuld bekæmpelse er det vigtig at kende plantens udseende. Særligt er det at nye skud er helt røde og ved længerevarende bekæmpelse, kan planten udvikle Bonsai-skud, som kun har få cm høje stængler og millimeter små blade. Ved opgravning er kendskab til rødderne altafgørende. Disse er orange, knudrede (på grund af de mange vækstpunkter) og sprøde, så de knækker let.
Rodstykker på 0,06g er spredningsenheder:
(0,01g i laboratorie: https://core.ac.uk/download/pdf/12828179.pdf).
Forveksling
Japansk pileurt har et karakteristiske udseende og kan ikke forveksles med danske planter. Den kan dog forveksles med kæmpe-pileurt, hybrid-pileurt og syren-pileurt.
Japansk pileurt – blomstring, frø og spredning
Japansk pileurt blomstrer i september – oktober, og der dannes mangeblomstrede, hængende aks fra de øverste bladhjørner. De enkelte blomster er små og flødehvide, og frøene er trekantede nødder. Japansk pileurt producerer (endnu) ikke spiringsdygtige frø i Danmark. Det skyldes, at planten er tvekønnet og at der indtil videre kun findes hunplanter i Danmark. Den kan bestøves med pollen fra kæmpe-pileurt og danne spiredygtige frø – denne hybrid kan dog ikke producere spiredygtige frø.
Planten er meget hårdfør
Japansk pileurt formerer sig vegetativt, det betyder at den udelukkende spreder sig med rodstykker. Planten er meget hårdfør, og selv små rodstumper på 1 cm eller stængelstykker er i stand til at danne nye planter. Typisk spredes arten i fyldjord, eller med vand. Pileurtens rødder og stængler tåler udtørring, modsat de fleste stauder, og selv de tørre stængler skyder efter ca. 1 uges ophold i vand. I Danmark vokser arten på al slags bund, i såvel sure som basiske jorde, og kan overleve steder med højt indhold af jern og tungmetaller f.eks. lossepladser.
Japansk pileurt er giftig
Med den spirende interesse for bæredygtighed, byøkologi og urban farming, angiver flere at unge pileurt skud kan spises som asparges. Dette fraråder Fødevarestyrelsen i 2018, grundet indhold af giftstoffet emodin (Fødevarestyrelsen).
Der er ingen risiko for forgiftning i forbindelse med bekæmpelse og håndtering af planten.
Er vi forpligtet til at bekæmpe japansk pileurt?
Nej. Japansk pileurt er med på den nationale liste over invasive arter. Det betyder at det er forbudt at handle, markedsføre og distribuere planten d. 1.1.2020. Endvidere er der forbud mod transport til, fra eller i Danmark, medmindre transport sker til anlæg i forbindelse med udryddelse. Der er ikke noget forbud mod eksisterende bestande, så haveejere der har planten eller andre jordbesiddere har ikke pligt til at bekæmpe planten, men de må ikke udplante den nye steder i naturen.
Status i Danmark
Japansk pileurt er sammen med både kæmpe-pileurt og hybrid-pileurt under hastig udbredelse i hele landet. På Sjælland er det meget svært at finde en grusgrav med jordopfyld, hvor planten ikke står og næsten hver eneste større byggegrund i Hovedstadsregionen er inficeret. Ved mange nyanlagte vejanlæg skyder planten frem et par år efter at anlæggelsen er afsluttet.
Desværre er klimaforandringerne også med til at sprede planten. Stormen Bodil gav i 2013 ekstreme vandstandsstigninger i Roskilde Fjord, Issefjorden, Odense Fjord m.fl. I foråret 2014 fandt vi mange løsrevne rodstykker på strandene i opskylslinien. Mange af disse er i dag veletablerede bestande og med de 3 stormflodshændelser i januar 2019 er der helt sikkert sket yderligere spredning.
Japansk pileurt er begyndt at optræde i større mængder i mange vandløbssystemer og den findes efterhånden også i mange naturområder. De største problemer er dog stadigvæk i byggeriet, hvor japansk pileurt aktivt spredes dagligt af maskiner og udgør en stigende risiko for skader på byggeri. Det er vores klare forventning at der indenfor de næste 5-10år vil være flere sager i medierne om skader på nybyggeri forårsaget af pileurt.
Trods de sølle tiltag fra EU og Staten for at forhindre pileurts fremmarch, er der positive tendenser at spore. Blandt andet har Danmarks Naturfredningsforening Aarhus siden 2006 haft samarbejde med Aarhus Kommune om at bekæmpe invasive arter, herunder pileurterne. Og i 2018 startede pileurt-banden Helsingør sit fine arbejde med at kortlægge og bekæmpe.
Strategi og bekæmpelsesmetoder
Effektiv bekæmpelse starter med et godt kendskab til planten og til brugbare metoder. Start med at danne dig et overblik over hvor pileurten vokser. Planlæg derefter hvilken metode eller kombination af metoder du vil bruge og hvornår. Sæt herefter ind med en håndfast og konsekvent 100% indsats. Når den japanske pileurt ikke længere skyder, kan du bruge arealet til andre formål, men bliv ved med at lave tilsyn, da den pludselig kan begynde at skyde igen efter flere års dvale. Der hvor bekæmpelse af pileurt oftest går galt, er at små rodstykker bliver spredt utilsigtet og etablerer nye bestande.
Oprykning
Nyetablerede planter kan nemt rykkes op. Dette er mere effektivt end at slå de nye planter da man ofte kan få rykket noget af rodstænglen med op, hvilket svækker planten mere end slåning. Der bør ikke efterlades oprykkede planter, da disse kan etablere sig igen. Oprykning egner sig kun som bekæmpelsesmetode til nyetablerede planter, ikke til etablerede bestande, medmindre du har mod på en ihærdig flerårig indsats. Bemærk at små planter fra rodstykker lynhurtigt sætter en dyb rod (1m!) og så skal den graves op.
Opgravning
Japansk pileurt er svær at bekæmpe ved opgravning, da der kun behøver at være en ca. 1 cm lang stump af rod- eller stængeldele tilbage i jorden, for at planten kan etablere sig igen. Det er derfor meget arbejdskrævende at opgrave japansk pileurt. Ved større bestande vil opgravning kun være muligt med maskiner. Det opgravede materiale skal bortskaffes så der ikke kan ske en genetablering.
Opgravning er en dyr bekæmpelsesmetode. Erfaringer fra Danmark peger på priser fra 728kr/m2-5.454kr/m2.
Slåning
Slåning kan ikke udrydde japansk pileurt, men kan hindre at den breder sig yderligere. Hyppig slåning bryder også pileurt-bestandenes dominans, så der bliver plads til en vegetation med mange forskellige arter. Slåning bør foretages hyppigt, og bør fortsætte mindst 10 år. Efter et par års hyppige slåninger er planten typisk så svækket, at der med fordel kan optrækkes eller slåes på de enkelte skud. Slåning kan med fordel startes allerede om vinteren. Slåning kan dog øge skudtætheden. Der er desværre talrige eksempler på at slåning medfører yderligere spredning af planten, da rodstykker slæbes med af maskinen, så det er vigtigt at den der udfører slåningen har et indgående kendskab til planten og er villig til at stige ud af førerhuset og markere og optrække nyetablerede planter.
Græsning
Hvis der er rigeligt med saftigt græs tilstede, vil græssende dyr foretrække dette frem for japansk pileurt. Dog ædes gerne friske skud af japansk pileurt. Afgræsning af planten kan derfor sikres ved at slå planten i maj og juni, da planten efter slåning danner friske skud, der græsses resten af sommeren. Da dyrene ikke æder de store planter, kan græsning kun anvendes til at holde japansk pileurt nede – den bliver ikke udryddet. Målrettet græsning på Sjælland tyder dog på at planten godt kan udryddes, men det ved vi først om et par år. Inden dyr udsættes, er det vigtigt at fjerne de gamle, tørre stængler fra sidste år, da disse er knivskarpe og dyrene kan skære sig på dem.
Afdækning
Da japansk pileurts evne til at sprede sig forringes kraftigt, når den skygges, kan man ved at afdække en bestand med egnet afdækningsmaterialer med UV-beskyttelse begrænse dens videre udbredelse og til sidst udrydde den. Afdækning skal mindst ligge i 7 år, så det anbefales at afdække med et materiale der kan tåle at ligge i jorden længe og som er godkendt til bekæmpelse af japansk pileurt.
Kemisk bekæmpelse
Glyphosat (Round-up) kan anvendes til at bekæmpe japansk pileurt, men bør så vidt muligt undgås. Stoffet glyphosat er det eneste der kan anvendes og kan kun købes af professionelle i den brugbare koncentration på 480g/L. Planten udvikler nemt resistens overfor stoffet glyphosat hvis man ikke sprøjter korrekt eller med forkert dosis. Man skal derfor, hvis man ønsker at sprøjte, bruge professionelle til at udfører det. Første sprøjtning skal ske i efteråret lige før løvfald. I de efterfølgende sæsoner sprøjtes 2-3 gange pr år, når planten har nået sin maks størrelse, typisk 1. juni, 1 august og 15 september. Kemisk bekæmpelses med glyphosat kan udrydde planten i løbet af 3-4år.
Det er ikke tilladt at bekæmpe japansk pileurt med pesticider på offentlige arealer.
Biologisk bekæmpelse
For første gang i Europas historie, har Storbritanniens regering godkendt at udsætte et insekt fra japan som biologisk bekæmpelse af japansk pileurt. Der kendes desværre utallige eksempler fra andre verdensdele på, hvordan biologisk bekæmpelse er slået fejl, fordi konsekvenserne af udsættelse af en fremmed art ikke er blevet undersøgt til bunds.
Dette er årsagen til, at det har taget mange år at teste den japanske bladloppe (Aphalara itadori), som er en naturlig fjende til japansk pileurt i hjemlandet. Man har skulle sikre sig, at bladloppen ikke pludselig begynder at æde andre planter, når bestandene af japansk pileurt reduceres. Efter udsættelsen vil der (forhåbentlig) blive skabt en naturlig balance mellem udbredelsen af bladloppen og planten.
Udsættelse af bladloppen skete på et test site i 2010 og efterfølgende 8 steder i England og Wales i 2011-2013. Der er endnu ikke publiceret resultater fra udsætningen.
Hybrid-pileurt
Krydsningen mellem japansk pileurt og kæmpe pileurt kaldes hybrid-pileurt (Fallopia x bohemica). Denne hybrid opstår når pollen fra kæmpe-pileurt bestøver japansk pileurt. Hybriden ligner en mellemting mellem de to forældreplanter og kan være svær at kende. Hybriden er i mange tilfælde mere invasiv end forældre planterne.
Resistens mod sprøjtegifte
Hybrid-pileurt forener de værste sider af begge planter, så japansk pileurts hårdførhed krydses med kæmpe pileurts størrelse. Dette giver en hybrid der er ligeså hårdfør som japansk pileurt, men som sætter 15m lange rodskud og bliver op til 4m høj. Hybrid-pileurten danner ofte resistens mod sprøjtegifte, hvorfor eneste alternativ er opgravning og afdækning.
