Invasiv tilstandsrapport
Invasiv tilstandsrapport
Forside » Bekæmpelse af invasive planter » Invasiv tilstandsrapport
Invasiv tilstandsrapport
Alle husejere kender til huseftersyn/tilstandsrapport, som er en professionel vurdering af, om bygninger på ejendommen er i ringere stand end tilsvarende bygninger af samme alder. En tilstandsrapport afdækker synlige skader, som nedsætter bygningens funktion eller værdi nævneværdigt. Desuden afdækker en tilstandsrapport tegn på skader eller andre fysiske forhold, der giver en nærliggende risiko for, at der kan udvikles en egentlig skade.
Den invasive tilstandsrapport er på samme måde en professionel vurdering af om forekomster af invasive arter på grunden kan beskadige bygninger eller tekniske installationen, eller om de nu eller på sigt kan forårsage store uforudsete omkostninger.
Uanset om det er en villagrund, eller en hektar stor byggegrund gennemgår vi hele arealet og noterer samtlige invasive plantearter og øvrige problemarter, der kan medføre økonomiske omkostninger.
Den invasive tilstandsrapport har typisk følgende opbygning:
1. Baggrund
2. Introduktion til grunden
2.1 Beskrivelse af grunden
2.2 Mål for forvaltning af grunden
2.3 Begrænsninger og trusler mod forvaltningsmålene
2.4 Besigtigelse af grunden
3. Forekomst af invasive arter
3.1 Kæmpe-bjørneklo
3.2 Japansk pileurt
3.3 Armensk brombær
3.4 Øvrige invasive arter
4 Forvaltningsplan
4.1 Kort beskrivelse af forvaltningsplanen
4.2 Fastsættelse af prioriteter
4.3 Forebyggelse af yderligere spredning
4.4 Evaluering af tiltag
5. Referencer
6. Appendiks
Forvaltningsplan og prioriteter
Som det fremgår af ovenstående indeholder tilstandsrapporten en kortfattet forvaltningsplan, med fastsættelse af prioriteter.
1. Er der tale om alvorlige invasioner bør der udarbejdes en grundigere forvaltningsplan for de enkelte arter, så det sikres at arten håndteres korrekt.
2. Er der tale om japansk pileurt, anbefaler vi altid at der udarbejdes en grundig forvaltningsplan, der i detaljer beskriver samtlige sagsgange.