Slåning & høslæt
Slåning & høslæt
Slåning & høslæt som naturpleje
Alt for meget næring forårsager tilgroning og en mørk, tæt ensartet vegetation, hvor de lyskrævende arter ikke trives. En stor videnskabelig undersøgelse fra England bekræfter, at der er en sammenhæng mellem kvælstofbelastning og udvikling i artsantal. I undersøgelsen, der omfatter 68 vedvarende græsarealer på sur bund med en gradient af kvælstofdeposition fra 5 til 35 kg N/ha/år, ses en tydelig nedgang af plantearter ved stigende kvælstofdeposition.
Der forsvinder én art pr 4m2 hver gang kvælstofdepositionen vedvarende øges med 2,5kg/ha/år. Ved en årlig deposition på 17 kg N/ha der er angivet som gennemsnit for Centraleuropa, er der en reduktion på 23% plantearter i forhold til en tilsvarende lokalitet med den laveste depositionsrate. I 2016 lå den gennemsnitlige kvælstofdeposition i Danmark omkring 16 kg N/ha/år.
Der er altså et enormt behov for at få fjernet næringsstoffer fra de danske naturområder. Høslæt er en meget effektiv metode til fjernelse af næringsstoffer. Ved høslæt kan der på eng og overdrev fjernes 100 kg N/ha, mens der ved græsning ”kun” fjernes 10 kg N/ha. Høslæt skal udføres i juni for at opnå maksimal effekt.
Tydelig fremgang for mange blomsterarter
Ved høslæt skæres vegetationen ned og efterlades til tørring, inden høet rives sammen og fjernes. Dette giver lys og luft til bunden og store mængder næringsstof fjernes. Foretages høslæt et par år i træk på et naturområde, kan der ses en tydelig fremgang for mange blomsterarter.
Vi foretager høslæt med både le og maskiner. Leen bruger vi når der skal tages særlige hensyn og plejen skal udføres skånsomt. Maskinerne bringer vi i spil, når der ikke er særlige hensyn der taler imod. Når høet skal indsamles, sætter vi gerne riven dybt, så der kradses godt op i jorden. Dette er lidt hårdt for maskineriet, til gengæld giver det endnu mere lys og rigtig gode spiringsmuligheder for de frø der drysser af det tørrede hø.
