Rydningen har påvirket mos- og plantevæksten positivt
Den sjældne mos, Sortstænglet Sumpmos har stået i de ryddede området under træer og buske og er blevet kraftigt eksponeret ved rydningen. Dette har fået den til at trives og den findes nu i meget store mængder.
I mosen er der også fundet andre spændende planter, såsom Rundbladet Soldug og Forlænget Star, som også får gavn af naturplejen. Forhåbentlig kan plejen på længere sigt få den meget sjældne orkide, Hjertelæbe, tilbage i mosen. Den har ikke været fundet i mosen i flere år, angiveligt pga. den kraftige tilgroning.