Bekæmpelse af invasive planter
Bekæmpelse af invasive planter
Bekæmpelse af alle invasive plantearter
Care4Nature tilbyder rådgivning om bekæmpelse af alle invasive plantearter, samt bistand og aflastning til bekæmpelse hvor det er nødvendigt. Vi er et naturbeskyttende og -bevarende firma, som ønsker at behandle problemerne med invasive arter uden at beskadige den omkringliggende natur. Vi benytter os derfor ikke af herbicider og andre pesticider til bekæmpelse.
Invasive planter er super-ukrudt
Bekæmpelse af invasive planter er ofte en meget stor udfordring, da de teknisk set er super-ukrudt. Mange giver op halvvejs, da det er genstridige vækster, som kræver en særlig tilrettelagt indsats.
Bekæmpelse af invasive planter er ofte en meget stor udfordring, da de teknisk set er super-ukrudt. Mange giver op halvvejs, da det er genstridige vækster, som kræver en særlig tilrettelagt indsats.
Succesfuld bekæmpelse
Vi har igennem de seneste ti år erhvervet os en enorm viden om de invasive plantearter og har udviklet mange bekæmpelsesstrategier til de enkelte arter.
Vi kan derfor hjælpe dig uanset om du har: rynket rose spredt i et klitlandskab, har kæmpe-bjørneklo i en sumpet mose, har japansk pileurt på din byggegrund eller vedholdende problemer med nogle af de andre invasive plante arter.
Succesfuld bekæmpelse af invasive planter starter med et godt kendskab til planten og en klar strategi. I Care4Nature følger vores bekæmpelse af invasive arter en nøje planlagt strategi med 5 hovedpunkter:
1) Kendskab til artens biologi og bekæmpelsesmetoder
2) Kortlægning
3) Planlægning
4) 100% indsats
5) Opfølgning.
Dette er en strategi, som mange tilfredse kunder kan nikke godkendende til virker.
Den største trussel mod bevarelsen af den biologiske mangfoldighed
Hvad sker der når man introducerer en art til et sted, hvor den ikke forekommer naturligt?
Økonomiske og helbredsmæssige problemer: Enkelte arter udkonkurrerer, erstatter eller fortrænger de hjemmehørende og skaber stor ubalance i økosystemerne, og kan true selve eksistensgrundlaget for økosystemets plante- og dyreliv. De kan endog i flere tilfælde føre til store økonomiske og ikke mindst helbredsmæssige problemer. Disse arter kaldes invasive arter.
Internationalt perspektiv: Internationalt anses invasive arter for at være den største trussel mod bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, næstefter den menneskeskabte ødelæggelse af levesteder.
Nilaborren i Victoriasøen: Nilaborren er et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå. Nilaborren blev introduceret i Victoriasøen (Kenya, Tanzania og Uganda) med henblik på at forbedre fiskeriet, men har siden medvirket til udryddelse af over 200 lokale fiskearter.
Kujibønne: Et andet vildt eksempel er Kujibønnen, en slyngplante fra Japan. Den er invasiv i USA og skyder her 30cm om dagen, så sætter du din bil i vejkanten i det sydlige USA kan du ikke genfinde den 14 dage senere, da den så er fuldstændig skjult af planten. Kujibønne er set i Italien og Schweiz og hvem ved om klimaforandringerne bringer den til Danmark
Rynket rose: Herhjemme har rynket rose, bedre kendt som hybenrosen, været skyld i lokal udryddelse af talrige sjældne planter langs de danske kyster.
EU-forordning om invasive arter og dødslisten
For at imødekomme denne trussel har EU lavet en EU-forordning om invasive arter: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter. På baggrund af denne vedtog EU i 2015 en såkaldt dødsliste mod 37 invasive arter, som truer den europæiske natur. Når en art er på listen, så bliver den omfattet af en række forbud mod bl.a. salg, udveksling, udsætning, avl og transport.
Opdateringer til listen: Allerede i 2017 kom der en opdatering, som føjede yderligere 12 arter til listen bl.a. Kæmpe bjørneklo, kæmpe-balsamin, mårhund, bisamrotte og nilgås. I 2019 kom der endnu en opdatering til listen med 17 arter, hvor bl.a. træarten skyrækker og fiskearten solaborre er blevet tilføjet. To arter vi allerede har i Danmark. Andre arter tilføjet er bl.a. Japansk humle, almindelig mynah, og New Zealansk fladorm. Opdateringerne er en indikation på at invasive arter er under voldsom udbredelse og at udfordringerne kun vil blive større i fremtiden. Med de to opdateringer på 12 og 17 tilføjede arter omfatter EU’s dødsliste nu 66 arter.
Kæmpe-bjørneklo og dræbersnegl: Herhjemme har vi de seneste årtier haft øget fokus på invasive arter, og man behøver blot at nævne dræbersnegl og kæmpe-bjørneklo, så ved alle hvad vi snakker om.
Handlingsplan og handelsforbud
I 2017 udgav Miljøstyrelsen en handlingsplan mod invasive arter. Denne er en fin gennemgang af problemstillingen og rummer en masse gode forslag, men den er ikke slagkraftig nok til at imødekomme truslen fra de invasive arter. Af de 130 arter der betragtes som invasive i Danmark, er der kun lavet lovgivning mod én plante, kæmpe-bjørneklo.
I 2017 udgav Miljøstyrelsen en handlingsplan mod invasive arter. Denne er en fin gennemgang af problemstillingen og rummer en masse gode forslag, men den er ikke slagkraftig nok til at imødekomme truslen fra de invasive arter. Af de 130 arter der betragtes som invasive i Danmark, er der kun lavet lovgivning mod én plante, kæmpe-bjørneklo.
Derudover er der fra d. 1. jan. 2020 trådt en ny lovgivning i kraft hvor de vigtigste forbud er: forbud mod indførsel, forbud mod transport fra, til eller i Danmark, medmindre transport sker til anlæg i forbindelse med udryddelse, forbud mod markedsføring, forbud mod anvendelse og udveksling, forbud mod udsætning i miljøet, samt forbud mod at give arterne på EU-listen, mulighed for at reproducere sig, blive avlet eller dyrket, heller ikke i indesluttede anlæg. Lovgivningen indeholder forbud mod den nationale liste’s 12 arter (dvs. vidt udbredte og almindelige invasive arter som f.eks. rynket rose, canadisk gyldenris, sildig gyldenris, kæmpe-pileurt, japansk pileurt og glansbladet hæg) , samt 8 andre arter fra EU-listen som findes i Danmark.
Indsats og lovgivning
Med andre ord er der mange gode intentioner, men kun lidt reel handling. Trods de alvorlige negative konsekvenser disse arter har rundt om i landet, er der kun gjort en lille national indsats vha. lovgivning. Og bekæmpelsen af alle øvrige arter må betegnes som lemfældig og sporadisk. Det er en helt anden slagkraftig indsats der skal iværksættes, hvis vi på nogen måde skal dæmme op for truslen fra de invasive arter.
